Uge 27: Son of God, Lent og Bucks Banquet

Vinteren heroppe er lang. Den er ikke bare lang, den er mega lang, kold, mørk, iset og fuld af sne. Så derfor må vi finde på andre aktiviteter end strandbadning og græsslåning(heldigvis skal man kun slå græd 3 ½ måned om året).  At gå i biografen i USA er meget billigere end i Danmark, hvor priserne er højere end skyerne. Fordi jeg bor i sådan en lille by er den lokale biograf – suprise- meget lille. Men den er til gengæld ret så hyggelig. Den har gamle sæder, præcis ligesom dem de har i gamle teatre, og gulvet skråner en smule. Det er ikke usædvanligt at du er den eneste familie/gruppe i salen, men derfor viser de filmen alligevel. Den minder mig lidt om biografen på læsø, hvor min familie har sommerhus, bare mindre.

Men i hvert fald, søndag efter kirke tog min familie og jeg i biografen for at se ”son of God”. Det er en filmatisering af Jesus liv(som nogen måske havde gættet). Manden som spillede Jesus talte nærmest udelukkende i citater fra biblen. Det var en rigtig god film, men meget alvorlig og sørgelig. Vi grad alle seks flere gange i løbet af filmen. Selvfølgelig viste vi hvad der ville ske i handlingen, men det gjorde den ikke minder sørgelig. Da vi kom hjem, var vi alle stille. Ingen vidste hvad de skulle sige. Alt i alt var det en god film – jeg vil klart anbefale den.

Tirsdag var det ”fat Tuesday” som er den sidste dag før fastetiden, Lent. Tirsdag bagte jeg hjemmelavede fastelavnsboller, men vi måtte skynde os at spise dem, for dagen efter var det jo som sagt Askeonsdag og den første dag i ”lent”. I USA (eller i hvertfald her hvor jeg bor) handler ”lent” ikke om at faste, men om at stoppe med noget, ”to give something up”. Det kan være at holde op med at drikke sodavand, holde op med at være sur, hvad du nu kan find på. Men det kan også gå den anden vej. Måske vil du gerne spise flere grøntsager, eller være venligere eller måske dyrke mere motion. ”lent” er lidt lige som en ekstra nytårsaften – du kan prøve nogle nytårs fortsættere af og heldigvis varer ”lent” kun 40 dage – fra askeonsdag til og med påske.

Trina, min værtsmor, besluttede sig for at hun gerne ville blive sundere og komme i bedre form, så for ”lent” laver hun Beachbody’s ”21dayFIX” (det er et homefitness program med medfølgende madplan). Efter at hun havde prøvet det i 2 dage, hoppede Sam, Bria og jeg også med på vognen. Så for ”lent” følger jeg madplanen som er super nem at følge. Jeg føler mig ikke sulten og jeg spiser faktisk meget mindre!

Hvis der er noget de lokale går op i her i Upper Michigan, så er det jagt. Selvom jagt sæsonen(deer) kun er nogle få uger, så kan de sagtens få resten af året til at gå med forberedelser og så videre. Så lørdag aften tog hele familien til Marquette for at deltage i ”Bucks Banquette”. Det er et velgørenheds event hvor overskuddet går til at børn og unge som ikke har råd til at tage ”hunters safety”(en slags jagt-sikkerheds-kursus) kan tage det gratis.

Både butikker og privatpersoner havde doneret forskellige præmier som blev delt ud i løbet af aftenen. Sam og Trina vandt et glasskab til at udstille rifler i samt et dækken til en 4-hjulet motercykel. Jeg selv vandt et gavekort på 50 dollars til et jagt og camping butik, samt en rygsæk fyldt med jagt ting (der var bl.a en lommekniv, et overlevelseskit og en lommelygte). Det var en rigtig sjov og hyggelig aften – og maden var rigtig god!

Lørdag morgen tog vi i kirke. Ikke for at have gudstjeneste, men for at spise pandekager! Mændene  i kirken havde stablet en pandekage-morgenmads fundraiser på benene, for at samle penge ind til at bekæmpe malaria. Og hvem sige nej til pandekager? I hvert fald ikke mig!

Lidt under halvdelen af køen til at komme ind til "Bucks Banquet"

Der bages pandekager til den store guldmedalje

som altid - et billede af vores sne 

Trina og Sam (det var umuligt at tage et godt billede, for de kiggede hele tiden væk <3)

Mig selv til middagen

Som altid håber jeg at i har det godt!

Astrid

Uge 26 : Swimming Banquet, diplomer og Marquette symfoni

I denne her uge holdt vi vores Banquet for svømmeholdet. En banquet er en middag hvor alle medbringer en ret, der er kage, vi får diplomer og nåle og afslutter året. Det er en formel afslutning på sæsonen. Som min ”varme ret” medbragte jeg stuvet spinat, for så sund er jeg nemlig… eller også havde jeg glemt at jeg skulle medbringe en ret og spinat var hvad vi havde i fryseren. Det blev i hvert fald spist, og det er jo det vigtigste.

Vores afslutning blev holdt i Negaunees kantine og efter at vi havde spist, gik overrækkelsen af diverse ting i gang. Først var det ”gag-gaver” altså fjolle gaver fra vores træner til nogle elever. Matze/Matthias (en udvekslings fra tyskland) fik et par børnedykkerbriller, fordi han altid glemte sine. Yen/KwangHyun Noh/Bob(en udvekslingstudent fra Syd Korea) fik et par oppustelige badevinger fordi han altid svømme forkert og jeg (Astrid – udveklsingsstudent fra damnark) fik også et par oppustelige badevinger, fordi jeg de første 2-3 uger af svømmesæsonen nægtede at putte mit hoved/ansigt ned i vandet. Det endte faktisk med at min træner måtte gå ved siden af mig, og hver gang jeg kom op med hovedet råbte han ” PUT YOUR FACE DOWN!!!!!” – og det hjalp!

Da min træner havde uddelt fjollegaverne, var det blevet tid til hvem der havde tabt mest tid og hvem der havde forbedret sig mest. Her blev jeg igen overrasket, for jeg blev kaldt op for ”most improved female swimmer”!. Det gjorde mig så glad, for jeg havde virkelig arbejdet for at blive bedre. Derefter var det tid til vores officielle diplomer og ”varsity” letters. ”varsity” er lidt ligesom et førstehold. 

Men for min træner, har et varsity letter ikke kun noget med ens tider og præstation til konkurrencer at gøre. Det har ligeså meget noget at gøre med hvor hårdt man arbejder og hvor meget man ligger i træningen og konkurrencerne. Så der for kan jeg nu stolt kalder mig selv Varstiy svimmer(Førsteholds svømmer)!. 

Desuden får man et bogstav – skolens  begyndelsesbogstav – som man kan putte på sin lettermanjacket eller ramme ind.

Bagefter var det tid til kaptajnernes diplomer. Også her fik jeg ”most improved” så noget må jeg vel ha’ gjort rigtigt.

Min orkester lærer spiller i Marquettes symfoniorkester (cello) og de havde en af deres koncerter om lørdagen. Fordi de havde fået en stor donation, kunne de tilbyde os orkester elever gratis billetter til koncerten. Så lørdag aften tog jeg på ”date” med mig selv. Jeg lagde make-up, satte mit hår, tog pænt tøj på og hørte koncert. Koncerten blev afholdt i Kaufmann auditorium, som har en fantastisk klang og er noget så smukt og det var proppet til randen. Først spillede de ”ritual fire dance” fra balletten El Amor Brujo  komponeret af Manuel de Falla. Bagefter Wieniawski’s Violin koncert no. 2 i D Mol med Danielle Simandl på solo violin og til sidst sluttede de af med Mendelssohns 4. symfoni i A dur, op.90 også kaldet ”the italian”. Det var en fantastisk flot koncert og de spillede så smukt.

Nu vil jeg stoppe for denne gang, men i hører nok snart fra mig igen

Ha’ det godt til vi ses

Astrid

SNE SNE SNE SNE

Uge 25: Fritid igen, Isgrotte og Kammermusikfestival

Jeg vil gerne indrømme at jeg er rigtig dårlig til at opdatere min blog. Det er enligt ikke det at jeg ikke ha haft tid den sidste måned, faktisk har jeg haft masser af tid siden svømning stoppede, men det er bare ikke blevet til så meget. Så i dag tænkte jeg at nu måtte det være på tide at jeg fik gjort noget ved den blog! Det hjalp måske også lidt at det er flere der har spurgt mig om det er hos mig eller dem den er gal hos ” for det kan da virkelig ikke være rigtig at din sidste opdatering var d. 1 marts?” jo… Men i hvert fald, så er der et nyt indlæg til jer her:

For at passe ind i denne kronologiske fortælling om udvekslingsophold skal vi tilbage i tiden, til min femogtyvende uge i Michigan, USA, fra d. 16. feb. til d. 23. feb…

Denne uge har været underlig. Underlig og afslappende. Jeg startede svømning i midten af november og i tre måneder fyldte træning og meets det meste af min kalender. Nu er det helt mærkeligt ikke at have svømning. Og jeg savner det faktisk rigtig meget. Det fleste dage var det super hårdt, men det var også sjovt og jeg kunne se hvordan min krop blev slankere, stærkere og mere veltrænet som dagene gik – og det var da dejligt at se.

Uden svømning til at optage min tid, har jeg pludselig fået tid til noget andet: Middagslur. Ej, det var faktisk kun de første to dage at jeg gjorde det, så doven er jeg heller ikke J

Min lokale repræsentant fra CETUSA hedder Jill. Udover at være Repræsentant er hun også min præsts kone, værtsmor til Frederikke (en anden dansk udvekslingsstudent) og supersød. Ikke så langt herfra ligger der et vandfald. Eller det vil sige, om sommeren er det et vandfald men om vinteren bliver det til en is grotte, fordi klippen som vandet løber ned over er lavet af sandsten og efter mange års slid har der udviklet sig en grotte bag vandfaldet. Jill spurgte os udvekslingsstudenter om ikke vi og vores værtsfamilie kunne tænker os at komme ud og se dem, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Det var en super flot dag. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og selvom at det var en lille smule koldt, var det ikke noget som kunne forskrække os!

Efter en 20min gå tur igennem et vinterlandskab der mindede mig om Narnia, kom vi endelig til Is grotten.  

Isen rejste sig a 5-6 meter fra jorden og det var muligt at gå ind bag isen. Det var flot, så længe man ikke kiggede op og fik øje på de over 1 meter lange, sylespidse istapper som hang over hovedet på en.Efter at have set dem, vandrede vi til bage og fik varm chokolade… mmmmhhh

Som i sikkert allerede ved, så er jeg en del af Negaunees orkester program, som det så fint hedder (det betyder bare at jeg er en del af deres strygeorkester). Men fordi at jeg er en del af det, blev jeg tilbudt om jeg ikke ville være med til et event som hedder ”chamber festival”. Chambermusic (eller kammermusik som det så fint hedder på dansk) er musik spillet af en lille grupper strygere – altså mellem 2 og 10 personer, dog for de meste mellem 3 og 5. Det behøver ikke være klassisk musik, genren er ligegyldig, så længe det kan spilles af nogle få musikkere. Jeg øvede og optrådte med et stykke musik sammen med Alec og Wyleen (begge violin) fra mit orkester.

På selve dagen, mødte vi op, tjekkede ind og startede ud med at høre en kvartet (4 personer) spille en 30 min. Koncert. Det var virkelig dygtige og det var meget afslappende at lytte til. Efter koncerten blev vi delt op i hold. Jeg startede ud med at gå til ”muical-massage”. Her var der to massører som talte om hvad vi som stryger skal passe på ikke at overbelaste hvilke muskler vi bruger og spænder i, og hvordan vi, med massage, kan løsne op og både forebygge skader, men også blive hurtigere og dygtigere – desuden fik vi massage, ikke helt dårligt.

Efter det var det blevet tid til vores tid på scenen. Vi optrådte og fik samtidig gode råd fra en af coachene. Derefter skyndte vi os oven på til vores ”sight-reading-session”. Altså vores ”bladlæsnings-time” (bladlæsning er, når du spiller noget musik for første gang- du læser fra nodebladet mens du spiller). Vi var omkring 40-45 strygere og det var rigtig sjovt. Vi spillede blandt andet ”let it go” fra disney’s frozen (frost).

Da vi var færdige med vores bladlæsning, fik min trio 30 minutter med en privatlærer inden vi skulle have frokost(pizza, salat og KAGE). Til vores privattime mødte vi tilfældigvis også en Cello-doktor som var meget morsom.  Derefter fik vi lov til at møde en violinbygger og ikke mindst prøve violiner... Ej hvor var de smukke. Og ikke nok med det! De havde også en helt fantastisk klang og var så nemme at spille på. De lå så godt i hånden, strengene havde det helt rigtige spænd…Jeg ville nok have købt hele baduljen, hvis ikke det var fordi de var aaaaaaaallltt for dyre for mit budget. Og desuden har jeg jo en rigtig god, rigtig smuk violin som jeg elsker at spille på.

Når, det bliver nok alt for nu J

Jeg håber at i har det rigtig godt!

Astrid

Næsten alle Cetusa-elever i Upper Michigan

Uge 21: Billeder

I denne her uge er der ikke rigtig sket så meget, så jeg tænkte at jeg bare ville lave en billede-update.
I denne her uge havde jeg 2 meets, hvorfra det ene var 4 timer herfra. Ellers så skete der virkelig ikke særlig meget andet end træning, skole og søvn...
Men! Jeg har nogle billeder, så det tænkte jeg at jeg ville putte op her :-)

Jeg håber at i har det godt

-Astrid

Mig og Lena talte om Danmark/tyskland i søndagsskolen, det her er et kort som Emily havde hængt op for at vise hvor i verden der er at vi kommer fra.

Mig Og Lena i kirken

SNE

Det her er fra et af vores meets. Det var en meget underlig pool - lyset gjorde at alt var grøntligt.

Sne ved Teal Lake(Negaunee)

Lena og jeg ser håndboldt

Til meet i grøntlys - Jeg fik min hidtil bedste tid!

Paula (fra Spanien) og jeg til svømmemeet i vores team badedragter + badehætter

Mere sne

Paula ude foran vores pool (den er heldigvis indenfor!) Det her billede er fra morgentræning(skolen var aflyst)

Mit korlokale

De næste par billeder er nogle Robert (min sønsdagsskolelærer) tog da jeg var ude og "tube" med hans familie. Pigen i billederne er hans datter Molly.

Udsigt over Teal Lake

Uge 19: syg, fridage og "tubing"

Lige nu er jeg i gang med mine tage mine terminsprøver og da jeg har 2 timer indtil min næste prøve, tænkte jeg at dette ville være et fint tidspunkt til at få skrevet lidt til alle jer - så her er en opdatering om hvordan det går mig herovre i det kolde nord.

D. 6 januar var det meningen at vi skulle starte i skole igen efter en 16 dage lang juleferie. Det vi så ikke lige havde regnet med var, at det blev så koldt, at de var umuligt at gå i skole. Eller det vil sige, det var for koldt til at de børn som går (altså som gå på ben til skole)i skole, ikke kunne det. For hvis du var ude i mere end 15 min var du i fare for at få frostbid. 

Så vi fik fri mandag.... Og tirsdag... Og onsdag... Og det passede mig rigtig godt, siden at jeg jo var syg og alligevel skulle være blevet hjemme.

Lige efter jul blev jeg syg, jeg fik feber og havde det rigtig skidt. Efter nytår forsvandt min feber og efter en dag hvor jeg mistede stemmen, begyndte min hoste. I starten var den ikke så slem, men som dagene gik blev den værre og værre. Jeg tog noget hostemedicin samt nogle piller mod stoppet næse og selvom det hjalp en smule, lukrerede det mig ikke. Så onsdag tog mig og Trina til lægen. Lægen tog mit blodtryk, kiggede mig i øre og næse og lyttede til mine lunger. Hun kunne sagtens forstå at jeg hostede - mine lungerrumlede jo som et lokomotiv! Hun ville tjekke at det ikke var Armonia, så jeg blev sendt på hospitalet for at få taget en røntgenscanning af mine lunger. 

Det viste sig, at jeg ikke havde armonia - endnu. Da jeg kom tilbage efter skanningen gav lægen mig noget som hedder "Breathing treatmemt" - eller det var i hvert fald hvad lægen sagde at det hed. 

Derefter udskrev hun recepter til mig og anbefalede noget hostemedicin. 

Efter at vi var færdige hos lægen tog vi hjem og hentede Sam og Stephanie og satte kursen mod Marquette (Walmart). Vi fik købt ind og hentet min medicin. 125 dollars! Puha! Men jeg må sige at det virkelig hjalp - allerede efter 2 dage på de 4 forskellige piller (hostemedicin, mod stoppet næse, antibiotika og en slags stærkere hoste-ting) + en inhaler følte jeg mig frisk nok til tage i skole. Så fredag blev min første skoledag. Heldigvis havde jeg ikke en masse lektier som jeg var bagud med, for vi havde jo haft fri fra skole på grund af kulde- så i løbet af min +2 uger lange sygeperiode missede jeg kun 1 skoledag.

I denne her uger tog vi også al julepyntet ned. Hele huset så pludselig meget bart ud uden noget pynt. Men det fik vi hurtigt lavet om på, vi fik pyntet op til Valentines Day! Bria har et hvidt juletræ som hun dekorere for alle de forskellige højtider mellem jul og påske, så lige nu er det dekoreret med røde bånd og sløjfer, hjerter og sølvpynt. Resten af huset er fyldt med engle, hjerter og andre valentines-agtige ting. 

Om fredagen havde vi en "bonfire". Det holder vi ca. Hver 3-4 uge ude hos Sams søster Carol. Det er altid rigtig hyggeligt, vi hører gammel rock, snakker og de voksne får sig et par øl. 

Denne gang brændte vi alle juletræerne af. Fredag efter skole tog Bria, Sam og jeg til kirken for at tage deres store juletræ og pyntegran ned. På vejen hjem så vi et juletræ i vejgrøften... Så det tog Sam selfølgelig med hjem bag på laddet. Da vi kom hjem havde Sam glemt sin sav i kirken, og da han kom hjem havde han fundet to ekstra grantræer - han gik ind og spurgte om han måtte tage dem først, bare rolig :-)

 Så vi brændte 6 juletræer af den aften.

Søndag efter kirke tog jeg med Robert (min søndagsskolelærer) og hans familie ud at "tube". En "tube" er en kæmpe oppustelig badering lavet af tyk plastic, lidt ligesom dem de har i svømmehallerne, der er bare bund i den. 

Mellem Ishpeming og negaunne er der en stor sø som hedder 'teal Lake', rundt om teal Lake ligger 'al qual' som er et skov område. Det var der vi trænede cross country og det er der at de har en tubing bane. Det er enlig bare en kæmpe kælkebakke som ender ude på søen, men der er også en lift og en lille cafe :-) især liften gør det ret sjovt. Så du kælker ned i din gummiring, fuld fart fremad, og ender ude på søen. Det var super sjovt og efter at have været indenfor i så lang tid var det dejligt at tilbringe nogle timer udenfor. 

Nu må i ha' det rigtig godt :-)

Astrid

Uge 17 og 18: Juleferie

OK. På grund af sygdom og fordi dagene lidt er løbet ind i hinanden og er faldet sammen i min hjerne, kommer dette her indlæg til at handle om to uger, nemlig min juleferie.

Jeg gik på juleferie fredag og efter en stille og rolig weekend (som jeg skrev om i sidste indlæg) begyndte juleferien sådan for alvor, da mit vækkeur ikke ringede kl. seks om morgenen. Ihhh hvor var det dejligt at kunne sove længe. Og ikke behøve tage rigtigt tøj på… Sweatpans og store t-shirts har virkelig været mine venner i denne her ferie.

Meeen, mandag blev jeg nødt til at skifte over til ”almindeligt tøj” om aftenen. Jeg var nemlig blevet inviteret ud at spise. Og ikke på en date, som det måske kunne lyde ;-) For nogle uger siden var der en dansk pige, Lærke, som kontaktede mig på facebook, fordi hendes værtsmor er fra Ishpeming  og hun skulle hertil for at fejre jul med sin værtsmormor og værtsmorfar. Senere fandt vi ud af at hendes værtsmors forældre går i min kirke og faktisk kendte mine værtsforældre. Så om søndagen tog de kontakt til mig efter gudstjenesten og vi aftalte at jeg skulle spise aftensmad med dem, lærke og hendes værtsfamilie + de to andre danske udvekslingsstudenter i Ishpeming/Negaunee området. Ida (en dansk udvekslingsstudent fra Negaunee) kunne desværre ikke komme. Så Mig, Frederikke og Lærke sad sammen (vi blev placeret sådan af hendes familie) og fik spist noget (rigtig lækkert) pizza og talt dansk i en times tid. Og det er da altid hyggeligt.

Min amerikanske jul-jul var meget stille og rolig. D. 24. tog vi over til Sams søsters hus, hvor hele familien skulle spise aftensmad sammen. Vi var 37 børn og voksne, så man kan roligt sige at det ikke stille for sig.

Julemiddagen var sådan lidt sammenbragt, som jeg føler at det tit er tilfældet med amerikanske fester. Der var kalkun, skinke, lasagne, kartoffelmos, sovs, bønner, søde kartofler med skumfiduser, kiks, ost og frugt. Efter at vi havde spist, blev der delt gaver ud til børnene. Jeg blev meget overrasket over at jeg fik gaver af dem (Sams søskende og mor), det havde jeg ikke forventet. Jeg fik et tørklæde, noget glaspynt og nogle smykker.  Det er kun børnene der får gaver, de voksne bytter i stedet julepynt, sådan lidt ligesom pakkeleg. 

Da de var færdige med det, skulle vi skynde os videre, da vi skulle i kirke kl. 7 og ud over at være der, så var vores familie blevet spurgt, om vi ville læse det sidste stykke af juleevangeliet højt samt tænde adventskransen og ”the christ candle” (jesus-lyset). Det var mig der fik lov til at tænde lysene mens at Bria og Trina læste højt. Ceremonien endte med at vi alle fik små julelys uddelt, som derefter blev tændt imens vi sang Silent Night (glade jul). Det var meget smukt.

Efter det tog vi hjem og gik i seng. Den 25. stod Abby og Stephanie tidligt op – nemlig kl. 4! Jeg blev dog i min seng til kl. 6, hvorefter jeg mødte dem nede i stuen. Så sad vi bare og ventede og hyggede indtil omkring kl. 7 hvor Sam, Trina, Gwen og til sidst Bria kom. Trinas guddatter, Katrina, var allerede kommet over før jeg stod op.  Da alle var stået op ringede vi (skype) først til Seal (Min værtsfamilies gamle udvekslingsstudent fra Thailand) og derefter Trinas bror og hans familie (de bor i texas).

Da alle skype opkaldene var overstået, gik vi i gang med at åbne gaver. Og WOOOWW! Der var mange! Jeg tror at min værtsfamilie havde fået min besked om jeg syntes det her vejr er lige lovligt koldt, for jeg fik bl.a. sweatpans, 23 par sokker (både uld, ankel og et par ”powersox”), meget varm nattøj og en heldragt/sparkedragt/onesie.  Desuden fik jeg også nogle tasker, smykker, penge til min mobil, bøger og meget andet. Jeg havde slet ikke regnet med at få så mange gaver, det var helt vildt. Jeg er så taknemmelig for min værtsfamilie og min biologiske familie – i er bare de bedste. Mine værtsforældre og søskende blev meget glade for de gaver jeg gav dem, så det var jo også rigtig dejligt. Resten af dagen brugte vi på at slappe af, se film og lave mad. Om aftenen fik vi skinke med kartofler og grøntsager. Og sovs. Lidt mere ”juleagtigt” en middagen d. 24.

D. 26 begyndte jeg at føle mig sløj og tog ikke til træning. Dagen efter følte jeg mig mere frisk, så jeg tog til træning. Vi skulle til Marquette med trina, så vi fik lov til at gå fra træning efter en time. Da vi begyndte at køre mod Marquette, begyndte jeg at fryse, og da vi var i walmart blev det værre. Mens de andre fik tjekket deres telefoner, blev jeg bilen og slappede af. Det viste sig at jeg havde 39 i feber og det var derfor at jeg ikke følte mig helt frisk. Min feber forsvandt dagen efter, eller det vil sige, den gik ned til 37,8 for de meste af ugen. Derefter fik jeg hoste og det har sådan set varet indtil i dag. I går (d. 8. jan.) hvor jeg var hos lægen, men mere om det i næste indlæg. Sommersumarum: min juleferie har været syg – og ikke på en god måde.

Nytårsaften var igen en stille affære, jeg var stadig syg med feber og var så og sige ikke på toppen. Vi holdte nytår hjemme og fik besøg af Sams søster + familie samt Sams mor. Så vi var en 15-16 stykker (abby havde nogle venner på besøg) og vi hyggede bare. Spillede nogle spil, spiste lidt mad og kl. 12 så vi ”the ball drob”. Derefter viste jeg min værtfamilie en af mine danske nytårstraditioner- 90 års fødselsdagen. De syntes at de var en rigtig sjov video og at det var super at jeg delte en del af ”mit danske liv”.

Ellers brugte jeg ugen på at rydde og flytte rundt på værelset. Vi har rykket rundt så jeg har fået mere plads og en følelse at det også er mit værelse. Desuden tog mig og Bria til Marquette for at prøve gallakjoler. Jeg regner med at købe en på nettet, men jeg ville gerne prøve nogle forskellige farver og stile for at se hvordan de så ud på mig. Og trængte virkelig til at komme ud af huset.

Lørdag var vi til et Suprise-party for Vicky, som blev 50 år. Hun er medlem af vores kirke, hjælper til i søndagsskolen og er desuden morgenvært på TV6(FOX), den lokale nyhedskanal. Jeg har aldrig været til at suprise-party før, så det var ret sjovt at prøve.

Jeg har opdaget at den amerikanske måde at fejre højtider på er meget anderledes end den danske måde. I USA er det meget mere afslappet, der er ikke så mange traditioner – det er så at sige ”nede på jorden”. Og selvom jeg savnede den danske julemad og alle de danske traditioner, var det rigtig hyggeligt med en jul hvor det mere handlede om at være sammen som familie og ikke så meget om julen som en tradition. Med familien som fokus – ikke julen.

I denne her ferie fik jeg også skypet med min familie i danmark – hele 4 gange, hvilket er lidt af en overdosis, men det er jo jul. Det var rigtig hyggelig at få set og sagt ”god jul” til både min mors og min fars familie.

Jeg håber at i alle har haft en dejlig jul og er kommet ind i det nye år uden for mange sprængte fingre.

Glædelig jul og godt nytår

Astrid

p.s På grund af sygdom og dovenskab er der ikke særlig mange billeder denne gang.

Middag hos Sams søster d. 24

Kirken Juleaften

Hvid Jul 

Uge 15: Kor-koncert, Meet og Vandfaldstur

December… Åhh December. En tid for afslapning, fred og ro… HAHA, ja den er god med dig, Astrid, tro om igen!

Det er helt utroligt så travlt jeg har haft her i december. Men nu er det værste ovre, jeg er gået på juleferie og det betyder at jeg får tid til at komme ”up-to-date” med bloggen her – lige nu er vi (jeg) jo en uge bagefter. Men bare fordi jeg har haft travlt, skal i da ikke snydes for en uge, så her er en beretning om hvad jeg lavede i sidste uge (9-15 dec), Enjoy:

Denne her uge hat været hektisk – to Meets og en koncert. Desuden var der også lige en Julemiddag for svømmeholdet, en college-dimission og selvfølgelig, som altid, skole, lektier og træning. Ja, kom ikke og sig at det er afslappende at være udvekslingsstudent! Ej, ved i hvad. Det kan godt være at det lyder som om jeg beklager mig, men jeg kan fortælle jer, at jeg skriver det her med et stort smil der går fra min mave og helt op til mine øjenbryn – jeg elsker dette her liv!

Mandag havde vi vores kor-koncert. Vi var kommet lidt bagud med vores prøver, da vi i sidste uge havde haft en isdag (fri fra skole på grund af for meget is på vejene), så mandag havde jeg kor prøve i 2 timer + en koncert om aftenen. Hele koret (97 perosner) sang ”joy to the world”, ”A bouquet of carols”, ”Carol of the bells”, “still, Still, Still”, “twas the night before Christmas”. Os piger sang en anderledes version af “silent Night” samt “this little babe” og drengene sang ”Do you hear what i hear” og en meget anderledes version af ”12 days of christmas”. En lille gruppe sang ”angels we have heard in high”, der var en solo (O holy Night) og Steph, Abby og jeg sang ”I’ll be home for Christmas”. Desuden sang vi også den ”normale” version af Silent night – og jeg sang det første vers af den danske version (glade jul) som en solo før de andre kom ind med den engelske version.

Det var en rigtig flot koncert. Det lød dejligt og vi så alle sammen meget pæne ud i ens kjoler og jakkesæts. Og jeg fik både spillet violin (baggrund til silent night), sang 2 soloer og en masse dejlig kor musik. Og det er vel ikke nogen overraskelse at jeg elsker at synge.

Mandag skulle jeg også have været til træning mandag, men jeg var simpelthen så travlt med lektier og koncert at jeg tog hjem og lavede lektier i stedet. Min svømmetræner har en regel om at hvis man ikke kommer til træning dagen før et meet, så må man ikke svømme. Det betød så at jeg ikke kunne svømme til vores første meet på hjemmebane, men det gjorde nu ikke så meget – jeg brugte dagen på at lave lektier og slappe af og det har man jo også brug for en gang i mellem.

Men allerede torsdag havde jeg et meet igen, også på hjemmebane. Jeg følte ikke at det gik særlig godt, men jeg følte mig ikke særlig godt tilpas til at starte med – måske en smule træt? Fredag Havde vi en julemiddag for svømmeholdet efter træning. Vi spiste mad og havde nisseven-gave-bytning. Jeg fik byttet mig frem til et gavekort til en slags body-shop og et par sokker med snemænd på.

 Fredag aften havde mig og lena en sleep-over, hvor vi bagte kage og så film. Tidlig lørdag morgen tog vi til Marquette for at være en del af Emily(Lenas værstmors)s college dimission. Det var ret sjovt at opleve, også selvom det tog ret så lang tid med alle de studerende der skulle have overrakt deres diplomer. Senere tog vi over til Emilys mors hus, hvor der var åbent hus. Lena og jeg havde bagt to brownies og dekoreret dem som en gave til hende. Det blev hun meget glad for (og de smagte også rigtig godt).

Søndag havde vi i søndagskolen vores juleoptræden. Hver klasse havde forberedt et nummer som de kunne opføre under gudstjenesten. Min klasse er meget lille(mig og lena), men vi optrådte alligevel – vi gik Santa Lucia. Og for første gang i mit liv fik jeg lov til at være lucia brud. Bagefter sang vi glade jul,  først på dansk, så på tysk og til sidst på engelsk. Det var ret sjovt.

Efter gudstjeneste tog lena, og jeg med vores søndags skole lærer og hans datter til munising for at se på frosne vandfald. Men der skete det at vi på vejen derud kom til at sidde fast i en lake-effect-snow-storm, en meget kraftig, meget lokal snestorm som kommer fra lake Superior. Men efter 2 ½time kom vi frem (turen tager normalt lidt under en time) og fik set de flotte, frosne vandfald. Bagefter tog vi ud at spise – jeg fik spist en dejlig fisk – og kørte hjem.

I denne her uge fik vi også taget vores juletræer ind og pyntet. Vi har tre juletræer – to ægte og et falsk. Vi har et juletræ i hall’en, et i stuen og et falsk, hvidt juletræ i den lille stue. Der er så hyggeligt med duften af gran og de er meget smukke og flot dekoreret.

Nu må i ha’ det rigtig godt, og hvis jeg ikke lige får opdateret inden jul – Glædelig jul til jer alle. Jeg håber at i får en fantastisk jul med mennesker i holder af.

Julehilsner fra Astrid

Sneeee (og vi har mere sne nu)

Emily da hun dimiterede

Denne her kælk fik sam og trina for 21 år siden da de blev gift. 

Og her er deres navne, deres børns og deres udvelskingsstudenters 

Juletræ!

Julepynt fra min farmor,

Juletræ - nu med pynt

Kalenderlys

Mig :-)

På vej til vandfaldende

Robert, min søndagsskole lærer

Mig ved vandfaldet