Uge 22: Intra-squad-meet, Superbowl og En udvekslingsstudents bekendelser

I denne her uge fik jeg lov til noget som jeg ellers aldrig har tid til – ar sove til kvart i 8! Det var nemlig eksamens uge på Negaunee High School, hvor jeg har min første time, så det betød at jeg fik lov til at sove længe, for min første time startede først 8.50.

Vi havde også et meet imod Gladstone. Det var vores sidste Dual-meet (to teams mod hinanden)i vores pool og fordi det var det sidste, så var det også ”senior-appreciation-Day”, hvor at alle Senior(sidste års eleverne) blive kaldt op og får en gave. På mit hold er der tradition for at få en indrammet team-badehætte hvor alle på holdet har skrevet deres navn.  Det der så skete var, at GladStone aflyste på grund af en snestorm i deres ”kommune”. MEN! Det betød ikke at vi aflyste, næææhnej, vi lavede det da bare om til et intra-squad-meet. Pigerne mod drengene. Blå badehætter mod gule badehætter. Det var rigtig sjovt, også selvom vi piger tabte stort.

Søndag var det Superbowl søndag. Superbowl er finalen i den store amerikanske fodboldt turnering, og det er nærmest en national helligdag herovre. Uger før begynder tv-kanalerne at sende reklamer i anledningen af ”The Big Game”. Der udsalg i butikkerne og alle køber masser af junk, for nu skal de se tv!

Vores tema for maden var mexikansk, så vi fik hårde tacos, madpandekager, bønner, nachochips, salsa osv. Sams søster + familie kom over og jeg inviterede Paula til at kommer over og se kampen med os.

Kampen i sig selv var noget af en skuffelse, det var slet ikke spændene. Allerede fra begyndelsen kunne man se hvem der ville vinde. Men i det mindste var Reklamerne gode. Der bliver nemlig lavet specielle reklamer til at vise mens Superbowlen bliver vist. Og det var ret sjove.

At være udvekslingsstudent er mange ting. Det er ikke bare det at gå i skole i udlandet. Det er det mindste i det. Det er ligeså meget det at være en del af en familie, en vennekreds, en sport – ja, det at være en del af en by! Det handler om at tilpasse sig og det handler om at være åben. Det handler om at lægger dit ”gamle” liv i en dåse, og glemme det for en stund, men stadig huske at være tro mod dig selv og den du virkelig er. Det at være udvekslingsstudent handler om at gi’ slip på sine forventninger og bare lade sig flyve afsted og samtidig holde godt fast i ens familie og venner, så de ikke glemmer en og så du ikke glemmer dem.

Jeg har nu været i USA i fem en halv måned. Det er næsten præcis 4 måneder til jeg sidder i en flyver på vej til Danmark. På nogen måder føles det som om at jeg har været her i 5 uger, og på andre som om at jeg har været her i 5 år. Og nogle gange bare 5 måneder. Når jeg nogle gange sidder og reflecterer over den tid som er gået, og alle de ting som jeg har oplevet, tænker jeg nogle gange ”Wow, det var da helt utroligt”.

Jeg har gjort mange ting, som jeg aldrig ville have gjort i Danmark, og jeg har lært en masse om mig selv og hvem jeg er. Jeg har lært at svømme ordenligt og svømmede 2½time om dagen i 3 måneder og deltog i over 10 svømmekonkurrencer. Jeg løb cross contry og endte med at kunne løbe 10 kilometer på ca. en time, hvilket jeg aldrig nogen sinde troede at jeg ville gøre eller for den sags skyld kunne.  Jeg blev optaget i Superior Select choir og deltog i en kor weekend med en masse fantastiske mennesker. Jeg deltog i Solo and Ensemble choir festival, Sing and Dance choir festival og meget mere. Jeg har fået topkarakterer i alle mine klasser og jeg har fået nye venner, både fra USA og fra resten af verden.

Jeg har også lært at takle konfrontationer og lært at man altid kommer længst ved at være åben og tale om tingene. Jeg har lært at venskab er noget man bliver nødt til at arbejde for, at venskab tager tid og det er okay at gi’ slip på sig selv en gang imellem. Jeg er blevet meget til engelsk og jeg har lært at jeg virkelig har vikinge blod i årene( ”-15C? Det er da bare barnemad!” ) og at kulde og sne ikke er helt så slemt, bare man husker at holde sit hjerte varmt.

Og selvfølgelig har jeg været så heldig at lande i en værtsfamilie der var helt perfekt for mig. De er der for mig i alt hvad jeg gør, støtter mig og er altid klar med kram eller gode råd.

Udover at lære nye mennesker at kende, så har jeg også lært meget om min familie og venner i Danmark. Jeg har især fået et stærkere bånd med min mor. Hvis du er Teenager eller forælder til en teenager, kan du sikkert nikke genkendende til det her: Hvor tit får du sat dig ned og talt med dit barn /mor og far? Og jeg mener ikke sådan snak hen over middagsbordet eller sofa-snak mens tv’et kører og øjnene er gemt væk i telefonen. Jeg mener face-to-face, uden distraktioner, bare snak om hvordan det går. Jeg vil gerne indrømme at da jeg boede hjemme i Danmark, skete det meget sjældent. Jeg havde jo så travlt med alt mulig andet. Men nu hvor jeg ikke bor hjemme mere og ikke ser min mor hver eneste dag , sætter jeg meget mere pris på at tale med hende og sætte også tid af til det. En gang om ugen åbner jeg min skype og taler med min mor om stort og småt – gerne mere end en time. Uden distraktioner, uden afbrydelser –bare snak. Jeg føler at jeg har lært hende meget bedre at kende ved at være 6000km væk fra lejligheden på Østerbro.

På den anden side har jeg også lært hvilke venner der er mine, jeg vil ikke sige rigtige venner, men måske mere langtidsholdbare venner. Hvem der er dåsetomater og hvem der er fersk fiskefars (for resten – tjek kontant ud på www.dr.dk/Tv , min super seje mor medvirker og taler om fiskefars!). Og har lært at acceptere det, og samtidig sætte ekstra pris på mine dåsetomater.

Jeg har også lært hvor meget jeg elsker at få breve og pakker og hvor heldig jeg er at jeg har så meget familie og  venner der gerne sender mig lakridser, chokolade, breve, tæpper, blade, dvd’er, cd’er osv. I er bare de bedste! Jeg tror ikke at jeg ville kunne gøre det her uden jer!

Så med det, vil jeg slutte af. At være udvekslingsstudent er en gave som holder hele livet. Den ændre dit syn på verden og din person.

Ha’ det godt til vi ses igen.

Kærlig hilsen Astrid 

Uge 17 og 18: Juleferie

OK. På grund af sygdom og fordi dagene lidt er løbet ind i hinanden og er faldet sammen i min hjerne, kommer dette her indlæg til at handle om to uger, nemlig min juleferie.

Jeg gik på juleferie fredag og efter en stille og rolig weekend (som jeg skrev om i sidste indlæg) begyndte juleferien sådan for alvor, da mit vækkeur ikke ringede kl. seks om morgenen. Ihhh hvor var det dejligt at kunne sove længe. Og ikke behøve tage rigtigt tøj på… Sweatpans og store t-shirts har virkelig været mine venner i denne her ferie.

Meeen, mandag blev jeg nødt til at skifte over til ”almindeligt tøj” om aftenen. Jeg var nemlig blevet inviteret ud at spise. Og ikke på en date, som det måske kunne lyde ;-) For nogle uger siden var der en dansk pige, Lærke, som kontaktede mig på facebook, fordi hendes værtsmor er fra Ishpeming  og hun skulle hertil for at fejre jul med sin værtsmormor og værtsmorfar. Senere fandt vi ud af at hendes værtsmors forældre går i min kirke og faktisk kendte mine værtsforældre. Så om søndagen tog de kontakt til mig efter gudstjenesten og vi aftalte at jeg skulle spise aftensmad med dem, lærke og hendes værtsfamilie + de to andre danske udvekslingsstudenter i Ishpeming/Negaunee området. Ida (en dansk udvekslingsstudent fra Negaunee) kunne desværre ikke komme. Så Mig, Frederikke og Lærke sad sammen (vi blev placeret sådan af hendes familie) og fik spist noget (rigtig lækkert) pizza og talt dansk i en times tid. Og det er da altid hyggeligt.

Min amerikanske jul-jul var meget stille og rolig. D. 24. tog vi over til Sams søsters hus, hvor hele familien skulle spise aftensmad sammen. Vi var 37 børn og voksne, så man kan roligt sige at det ikke stille for sig.

Julemiddagen var sådan lidt sammenbragt, som jeg føler at det tit er tilfældet med amerikanske fester. Der var kalkun, skinke, lasagne, kartoffelmos, sovs, bønner, søde kartofler med skumfiduser, kiks, ost og frugt. Efter at vi havde spist, blev der delt gaver ud til børnene. Jeg blev meget overrasket over at jeg fik gaver af dem (Sams søskende og mor), det havde jeg ikke forventet. Jeg fik et tørklæde, noget glaspynt og nogle smykker.  Det er kun børnene der får gaver, de voksne bytter i stedet julepynt, sådan lidt ligesom pakkeleg. 

Da de var færdige med det, skulle vi skynde os videre, da vi skulle i kirke kl. 7 og ud over at være der, så var vores familie blevet spurgt, om vi ville læse det sidste stykke af juleevangeliet højt samt tænde adventskransen og ”the christ candle” (jesus-lyset). Det var mig der fik lov til at tænde lysene mens at Bria og Trina læste højt. Ceremonien endte med at vi alle fik små julelys uddelt, som derefter blev tændt imens vi sang Silent Night (glade jul). Det var meget smukt.

Efter det tog vi hjem og gik i seng. Den 25. stod Abby og Stephanie tidligt op – nemlig kl. 4! Jeg blev dog i min seng til kl. 6, hvorefter jeg mødte dem nede i stuen. Så sad vi bare og ventede og hyggede indtil omkring kl. 7 hvor Sam, Trina, Gwen og til sidst Bria kom. Trinas guddatter, Katrina, var allerede kommet over før jeg stod op.  Da alle var stået op ringede vi (skype) først til Seal (Min værtsfamilies gamle udvekslingsstudent fra Thailand) og derefter Trinas bror og hans familie (de bor i texas).

Da alle skype opkaldene var overstået, gik vi i gang med at åbne gaver. Og WOOOWW! Der var mange! Jeg tror at min værtsfamilie havde fået min besked om jeg syntes det her vejr er lige lovligt koldt, for jeg fik bl.a. sweatpans, 23 par sokker (både uld, ankel og et par ”powersox”), meget varm nattøj og en heldragt/sparkedragt/onesie.  Desuden fik jeg også nogle tasker, smykker, penge til min mobil, bøger og meget andet. Jeg havde slet ikke regnet med at få så mange gaver, det var helt vildt. Jeg er så taknemmelig for min værtsfamilie og min biologiske familie – i er bare de bedste. Mine værtsforældre og søskende blev meget glade for de gaver jeg gav dem, så det var jo også rigtig dejligt. Resten af dagen brugte vi på at slappe af, se film og lave mad. Om aftenen fik vi skinke med kartofler og grøntsager. Og sovs. Lidt mere ”juleagtigt” en middagen d. 24.

D. 26 begyndte jeg at føle mig sløj og tog ikke til træning. Dagen efter følte jeg mig mere frisk, så jeg tog til træning. Vi skulle til Marquette med trina, så vi fik lov til at gå fra træning efter en time. Da vi begyndte at køre mod Marquette, begyndte jeg at fryse, og da vi var i walmart blev det værre. Mens de andre fik tjekket deres telefoner, blev jeg bilen og slappede af. Det viste sig at jeg havde 39 i feber og det var derfor at jeg ikke følte mig helt frisk. Min feber forsvandt dagen efter, eller det vil sige, den gik ned til 37,8 for de meste af ugen. Derefter fik jeg hoste og det har sådan set varet indtil i dag. I går (d. 8. jan.) hvor jeg var hos lægen, men mere om det i næste indlæg. Sommersumarum: min juleferie har været syg – og ikke på en god måde.

Nytårsaften var igen en stille affære, jeg var stadig syg med feber og var så og sige ikke på toppen. Vi holdte nytår hjemme og fik besøg af Sams søster + familie samt Sams mor. Så vi var en 15-16 stykker (abby havde nogle venner på besøg) og vi hyggede bare. Spillede nogle spil, spiste lidt mad og kl. 12 så vi ”the ball drob”. Derefter viste jeg min værtfamilie en af mine danske nytårstraditioner- 90 års fødselsdagen. De syntes at de var en rigtig sjov video og at det var super at jeg delte en del af ”mit danske liv”.

Ellers brugte jeg ugen på at rydde og flytte rundt på værelset. Vi har rykket rundt så jeg har fået mere plads og en følelse at det også er mit værelse. Desuden tog mig og Bria til Marquette for at prøve gallakjoler. Jeg regner med at købe en på nettet, men jeg ville gerne prøve nogle forskellige farver og stile for at se hvordan de så ud på mig. Og trængte virkelig til at komme ud af huset.

Lørdag var vi til et Suprise-party for Vicky, som blev 50 år. Hun er medlem af vores kirke, hjælper til i søndagsskolen og er desuden morgenvært på TV6(FOX), den lokale nyhedskanal. Jeg har aldrig været til at suprise-party før, så det var ret sjovt at prøve.

Jeg har opdaget at den amerikanske måde at fejre højtider på er meget anderledes end den danske måde. I USA er det meget mere afslappet, der er ikke så mange traditioner – det er så at sige ”nede på jorden”. Og selvom jeg savnede den danske julemad og alle de danske traditioner, var det rigtig hyggeligt med en jul hvor det mere handlede om at være sammen som familie og ikke så meget om julen som en tradition. Med familien som fokus – ikke julen.

I denne her ferie fik jeg også skypet med min familie i danmark – hele 4 gange, hvilket er lidt af en overdosis, men det er jo jul. Det var rigtig hyggelig at få set og sagt ”god jul” til både min mors og min fars familie.

Jeg håber at i alle har haft en dejlig jul og er kommet ind i det nye år uden for mange sprængte fingre.

Glædelig jul og godt nytår

Astrid

p.s På grund af sygdom og dovenskab er der ikke særlig mange billeder denne gang.

Middag hos Sams søster d. 24

Kirken Juleaften

Hvid Jul 

Uge 10: Superior Select choir

Denne her uge har været virkelig spændende og sjov. Især weekenden.

Onsdag havde vi en halv dag(vi fik fri kl. 11) efter skole hentede Trina, mig og Stephanie og vi tog på ”shoppetur” til marquette. Først spiste vi frokost og derefter gik vi i en sportsbutik, hvor jeg fik købt mig en badedragt og svømmebriller, siden jeg starter til svømning i morgen. Derefter kørte vi til officemax, hvor jeg købte et kamera, hvilket betyder at I nu får endnu flere billeder at se, både på facebook og her på min blog. Til allersidst tog vi til Walmart og købte ind.

I denne her uge skete der desuden noget meget spændende som jeg har glædet mig til i flere uger: SSMA(Superior school music assosiation)’s Select choir camp.

Nogen af jer kan måske huske at jeg for nogle uger siden fortalte om at jeg havde været til audition (og bestod) for at være med i et ”special” kor og skulle deltage i en øve weekend og synge en koncert sammen med de andre kor medlemmer.

Torsdag efter skole kørte Abby mig til marquette hvor jeg sammen med de andre kor medlemmer fra området tog en bus til Bay Cliff Camp, en halvtimes tid derfra.

Da vi kom fik vi tildelt vores værelser, pakket ud og spist aftensmad og derefter startede prøverne. Vi øvede hele aftenen og derefter hoppede vi i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen.

Fredag stod vi tideligt op og spise morgenmad og gik derefter straks i gang med at synge. Hele dagen skiftede vi imellem at øve hele koret sammen og øve de forskellige stemmer hver for sig.  Efter frokost havde vi 2½ time til at gøre hvad vi ville. Lejeren vi var på ligger helt ud til Superior Sø (en af de 5 store søer), så vi gik ned til stranden og fik noget frisk luft. Jeg fik også taget nogle billeder med mit nye kamera. Det var en superflot dag, så det var rigtig heldigt at jeg havde fået købt mig et kamera.

Efter vores ”pause” havde vi igen kor prøve indtil aftensmad og efter maden fortsatte vi igen til langt ud på aftenen. Da vi var færdige med dagen prøver, holdte vi video-aften i storsalen. Vi så disney’s ”brave” – faktisk en rigtig sød film, jeg kan virkelig godt anbefale den.

Lørdag stod vi igen tideligt op og efter morgenmaden sang vi alle sangene igennem nogle gange. Derefter spiste vi en meget hurtig frokost og kørte til Nothern Michigan University og holdte general prøve og derefter sang koncert.

Vi sang 5 numre:

Vi startede ud med  Beethovens ”Hallelujah” fra Mount of Olive, derefter sang drengene ”All Trough the night”. Bagefter sang vi ”Under the sea”(havet er skønt) fra disneys den lille havfrue. Vores pianist spillede derefter to numre(O mio babbino caro og You raise me up) og så var det blevet tid til pigernes store nummer, Caldwell & Ivory’s ”Joshua”, hvorefter vi sluttede af med ”Betelehemu”, en nigeriansk julesalme.

Det var et virkelig sjovt program og jeg er virkelig glad for at jeg meldte mig til det. Alle der var i koret kunne synge og havde lyst til at synge og det gør det bare så meget sjovere. Desuden mødte jeg en masse søde mennesker og lærte en masse dejlig musik (+ jeg fik en T-shirt!)

Så nu kan jeg (og 60 andre gymnasieelever fra 8 forskellige skoler) sige at jeg var en del af Superior Select High School Choir. Og det er da ikke så lidt.

Men puha, jeg var dog lidt træt da jeg kom hjem lørdag aften.

I dag (søndag) startede jeg dagen ud med at tage i kirke, men ikke ”min” kirke. Vi skulle nemlig til barnedåb, da en af Sam venner’s førstefødte søn skulle døbes og de havde spurgt om ikke Sam ville være hans gudfar.

Familien er medlemmer af en Lutheransk kirke og pludselig kunne jeg se endnu en forskel mellem den kirke jeg er en del af herovre (metodist) og den danske folkekirke(lutheransk) – Man rejser og sætter sig meget mere op i den Lutheranske end i ”min nye kirke”!

Resten af dagen i dag har jeg brugt på at skype med min mor og søster, gøre badeværelser rene, lave lektier og skrive 2x blogindlæg, samt spise chokolade som min søde, dejlige morfar har sendt til mig sammen med et laaangt brev, tusind tak. 

Jeg savner jer og håber at i alle har det godt. Her kommer så nogle billeder taget med mit nye kamera.

-Astrid 

Superior Select Choir- Under the sea

Superior Select Choir - Hallelujah
Superior Select Choir - Betelehemu

Uge 7: Big Sing, UP finals og Camp

Pyhaaa! Som tiden dog flyver forbi! Der er allerede gået endnu en uge og jeg er nu gået ind i min ottende uge i USA. Denne her uge er forløbet stille og roligt, det begynder at bliver hverdag nu.

Sidste torsdag havde jeg min første koncert med mit orkester, og derfor skulle vi, som traditionen byder, have pandekager mandag! Vi tog alle en lille smule med og så blev der lavet amerikanske pandekager til den store guldmedalje.  Jeg fik smagt mine første chocolate-chip-pancakes, amerikanske pandekager med chokolade knapper i dejen. Uhhmmm! Det var lækkert!

Selvom pandekagerne var rigtig lækre, så lå de også meget tungt i min mave. Og det var ikke alt for smart, når jeg nu havde mit sidste race mandag eftermiddag. Denne her gang var det et opdelt løb, vi løb 2og2. Først løb jeg en mile, bagefter løb min løbe-partner en mile, så løb jeg en mile igen, og sådan forstsatte det til vi begge havde løbet 3 miles. Banen var enlig ok, men den startede med at man skulle løbe op af 2 store bakker. Og hvis man har lige så dårlig kondi som mig var man færdig efter de to bakker! Men det gik ok. Jeg gennemførte løbet og den sidste mile var faktisk ikke så slem som de to første.

Ellers havde vi rigtig travlt i koret for vores første koncert, ”The Big Sing” var onsdag. Skole koret er delt op i 2 klasser; 4time og 5 time. Mandag havde vi prøve sammen på scenen. Det giver en helt anden lyd når man er 95 der synger end når man er 47 personer. Men der var også lidt forvirring med koreografien (en eller anden har fundet på at vi skal danse mens vi synger; det er altså lidt svært til tider). Om onsdagen tog hele koret til westwood high school i 5 time for at have prøve. Det gik ikke særlig godt. Lydmanden gik mit i prøven, en del af scenografien faldt ned i hovedet på bagerste række og godt som vi var i gang med at synge kom der 150 mellemtrins elever (larmende) ind i salen. 

Koncerten om aftenen gik bedre, men det var stadig tydeligt at vi havde haft nogle problemer. Men det var ok. Mange af de andre kor var rigtig gode, så det var en fornøjelse at sidde og lytte til dem. Jeg havde en solo, og jeg syntes ikke selv at det gik så godt, jeg glemte at trække vejret ordenligt og havde ikke luft nok på min sidste tone, men da jeg bagefter så/hørte det på video, så var det ikke så slemt igen.

Fredag aften holdte cross crountry temaet en spagetti-dinner. Det var en rigtig hyggelig aften og maden var virkelig lækker! Efter middagen var slut kørte nogen af os på McDonald’s og købte is/sodavand. Det var bare en rigtig hyggelig aften. Og det fortsatte dagen efter, for lørdag blev U.P. Cross Country Championships af holdt. Mange af vores løbere havde kvalificeret sig, så hele holdet tog af sted for at støtte dem. Og vi var rigtig gode! Khora fik en 8nd plads, og i drengenes individuelle placerede de som 6, 14,15,16 og 18 plads. Ud over det var vi kun 2point fra at få en samlet andenplads i drengenes gruppe løb! (det er meget(!) tæt).

Da jeg kom hjem fra løbet, kom Bria og hentede mig og så kørte vi af sted mod familien camp. Den ligger 1½ times kørsel fra Ishpeming. Vi blev og overnattede deroppe og fik bare rigtig slappet af, hvilket var rigtig dejligt ovenpå en laaaang uge. Vi gik i sauna, spillede spil, plukkede æbler og kørte rund i naturen og tømte de automatiske kameraer. Og ved i hvad? På et af kameraerne var der et billede af en sort bjørn! DER ER BJØRNE HEROPPE!!!! Rigtige bjørne! Og de er ikke i bur! Der er faktisk vilde bjørne i naturen! De andre griner af mig når jeg flipper sådan ud over ting som de finder normale, men det er rimelig stort når man kommer fra et land hvor det største vilde rovdyr du kan finde er gråsælen.

I denne her uge fik jeg skypet med min fars familie da de var på besøg hos min farfar for at fejre min onkels 50 års fødselsdag – Tillykke Jakob. Jeg fik også skypet med min far, hvilket var rigtig dejligt – jeg havde ikke set ham i 6½ uge. Jeg fik også sagt hej til min mor.

Morfar, mormor og mor: Tusind tak for lakridsen, chokoladen, bolsjerne og ugebladene og selvfølgelig jeres breve. Det gør mig altid rigtig glad når jeg kommer hjem fra skole og ser at der er kommet et brev fra Danmark J

- Astrid

Me at camp

Mig og Bria(min ældste værtsøster)

At Camp  - min værtsfar i baggrunden

Mig og Steph (min yngste værtsøster)

Cross Country temaet efter UP finals

Cross country teamet til spagetti dinner

Mig, Ahsley og Savannah

Uge 5: Senior Pictures, Syg og Family-day

Wow! Denne uge har virkelig været travl! Jeg laver simpelthen så meget hver eneste dag, og alligevel virker det ikke som om det er noget særligt – det er jo bare min hverdag. Derfor er jeg begyndt at skrive ned i min kalender hver gang jeg laver noget usædvanligt. I min kalender står der i denne uge skrevet:

Meetx2

Bonfire

Senior pictures

Syg…

Homecoming at Negaunee

Family dag

Pakke fra Jørgen

Pakke fra mor

Skype med mormor og morfar

SSMA

Vi havde to meets(cross contry konkurrence løb) i denne her uge, en tirsdag og en torsdag. Jeg tog af sted med bussen tirsdag, gik ruten vi skulle løbe… Og gik kold. Jeg fik det virkelig dårligt og efter at have talt med min coach, ringede jeg til min værtsmors som kom og hentede mig.

Jeg fik noget varmt tøj på, fik noget mad og en ekstra varm dyne og op i seng med mig. Dagen efter var jeg stadig træt og havde det dårligt + jeg havde feber, så jeg blev hjemme fra skole. Trina var også syg, så vi sad sammen på sofaen med dyner og snotpapir og så film og dårligt tv det meste af dagen. Senere på dagen kørte vi til lægen, som sagde til mig ” Astrid, you have what we in medical terms call... A cold” ”Astrid, du har hvad vi medicinsk kalder… forkølelse”

Dagen efter havde jeg det bedre og kom i skole, men jeg tog ikke til vores meet, da jeg har løbet ruten før, og ved at den er ekstrem hård – rigtig mange stejle bakker, rigtig meget terrænløb. Desuden var det regn og blæse vejr.

Ja, efteråret er virkelig kommet til U.P (Upper Peninsula, den øverste del a Michigan hvor jeg bor). Her er rigtig flot, men nej hvor er det kold om morgenen, og om eftermiddagen når vi løber og vinden blæser os i hovedet mens vi drypper af sved efter at have løbet 4-6 miles. Jep du hørte rigtigt. ”Jeg hader at løbe”- Astrid løber mellem 2 og 6 miles (3,2 -9,7 km) HVER DAG!  Hvis nogen for fem uger siden havde fortalt mig, at jeg ville løbe 6 miles, ville jeg ikke have troet på dem. Men det gør jeg altså. Og selvom om jeg langtfra (meget langtfra) er den bedste på holdet, så jeg i hvert fald mærke at jeg er blevet meget bedre og er kommet i meget bedre form (det trængte jeg nok også til…)

Nogen af jer har måske set på min facebook-profil at der pludselig var en masse nye billeder af mig, som min værtsmor havde lagt op. Billederne har Trina taget og de skal bruges til Årsbogen. Fordi jeg er en Senior (3.g’er) får vi lov til selv at tage og vælge hvilke billeder vi vil have i årsbogen. Jeg syntes at de er blevet ret gode, men jeg er stadig i tvivl om hvilket billede jeg vil vælge. Jeg har indtil på fredag til at vælge, så hvis du har et  billede du kan li og syntes jeg skal vælge, så skriv til mig J

Hver eneste morgen tager jeg bussen sammen Lauren og Ashley for at have orkester på Negaunee high school (en skole i nabobyen). I sidste uge havde negaunee deres homecoming (deres første fodboldkamp på hjemmebane) og jeg må sige, de giver den altså gas med deres udklædning! Det var rigtig sjovt at komme i skole og se at alle havde festkjoler, seler og nørdbriller eller klassefarver. De går virkelig op i det, en af dagene havde min orkesterlærer MRS. Moilanen overskæg på hele timen – og vi havde alle parykker og hatte på.

På Negaunee laver de ikke floats, ligesom vi gør på Ishpeming, de dekorerer en gang i stedet. Når så møder ind på skolen om morgenen, er alle eleverne der allerede og ”optræder” i deres del af gangen. Der var folk der dansede disko, et jazzband og art-deco udklædte tilhørere, en diner og drive-ind-bio, en dj-boot og meget mere. Det var virkelig en oplevelse. I orkester havde vi ikke rigtig time, men i stedet spillede vi volleyball med en ballon. Vi delte klassen op i to hold, puttede alle nodestativerne så højt op de kunne og brugte en ballon som boldt. Det var virkelig intenst! Og vi havde selvfølgelig husket at putte alle instrumenterne væk inden J

Lørdag var det meningen at min årgang skulle have en bålaften. Men vejret var ikke lige med os(det stod ned i stænger), så det blev en Film/brætspil-aften i stedet. Det var rigtig hyggeligt, stille og roligt. Jeg prøver at deltage i så mange sociale aktiveteter som jeg kan overskue, for at møde nye mennesker, få venner og få det meste ud af mit år her i USA.  

Min familie er meget travl. Begge mine værtforældre har fuldtidsjob, Bria(søster) går på universitet, Abby(søster) går på kokkeskole efter skole og vi har alle lektier, venner, fritidsaktiviteter mm. Desuden er der altid noget der kan laves på huset, et Halloween kostume der skal lave, en væg der skal males osv.

Så søndag besluttede min familie sig at den dag skulle være en familie-dag! Vi startede med at lave morgenmad sammen (det gør vi for det meste i weekenden) og derefter tog vi i af sted mod kirken. Abby og Bria underviser i søndagsskolen, Steph og jeg går i søndagsskole og det var min families tur til at stå for frokosten. Hver søndag efter gudstjenesten er der gratis frokost i kirken (eller man giver en donation).

Det er det jeg elsker ved kirken herovre, det er så meget mere end ”bare” gudstjenester”. Vi har søndagsskole, kirkekor, frokost, youth group, møde sted osv.

Denne her søndag hjalp jeg til i ”børnehaven”. Det er et sted hvor børnene kan være mens at der er gudstjeneste. Så leger og tegner vi med dem, og når det så er ”børnetid”, tager vi dem med ind til gudstjenesten og sidder sammen med dem, og bagefter går vi tilbage og leger videre til gudtjenesten er slut. Det er ret hyggeligt, og det er dejligt at få list variation.

Efter frokosten kørte vi alle 6 mod Marquette(by med 40.000 indbyggere der ligger 20 min væk) og shoppede.

Først var vi i goodwill(genbrugsbutik) bagefter tog vi over i shopping centeret. Da vi var blevet færdige der, var vi blevet godt sultne, så vi kørte hen og fik aftensmad på Red Lobster(fiskerestaurant med speciale i rejer, krabber og hummer). Da vi havde fået stille vores sult med dejlig fiskemad tog vi i Target og Wallmart (kæmpestore føtex/bilka lignende butikker). Jeg fik købt nogen af de ting jeg manglede (og nogle ting jeg ikke manglede… Men som jeg siger, man kan ALDRIG få for mange kjoler…). Desuden bliver mine blyanter og sokker hele tiden væk. Jeg ved ikke hvor de forsvinder hen, de forsvinde bare…

Vi fik også købt en masse Halloween pynt. Halloween her er en meget, meget stor ting. Især her hos the Johnsons, for de elsker at pynte deres hus. De pynter konstant fra midt oktober til april (Halloween – thankgiving – jul – nytår – superbowl – valentinsdag – påske.) Desuden holder vi en Halloween fest i år, så der skal også tænkes Halloween mad, kager, kostumer osv.

For nogle uger siden var jeg til audition for at komme med i SSMA, et special-kor, som har en kor-weekend i november og derefter synger nogle koncerter. Jeg kom heldigvis ind (der hænger faktisk et skilt på skoledøren sammen med ”tillykke til fodbold/tennis/crosscontry-teamets-sejr” hvor der står at jeg og 4 andre er kommet ind i koret)

Jeg har fået mine noder, vi skal synge tre klassiske stykker + en klassiker Under the Sea(Havet er skønt) fra Disneys udgave af Den lille Havfrue. Jeg glæder mig rigtig meget til det, jeg tror at det bliver virkelig sjovt.

Desuden modtog jeg i denne uge 2 pakker – en fra onkel Jørgen og en fra min mor. Tusind tak for breve, slik og te. Jeg har et lille(stort) lager af lakrids i mit skab og jeg havde kusmi te med i skole i dag… Mmmm. Tusind tak.  Det er virkelig dejligt at i tager jer tid til at tænke på mig og sende mig breve og pakker. Det betyder virkelig meget og gør mig meget glad og varm om hjertet.

I denne her uge fik jeg også skypet med min mormor og morfar (og signe+mor). Det var rigtig hyggeligt at tale med dem og det virkede også som at de syntes det var hyggeligt. Mine bedsteforældre var meget imponerede over at vi kunne sidde og tale sammen og se hinanden, selvom jeg er 6000 km væk.

Hvis i har lyst til at skype med mig (det håber jeg at i har J) så har jeg for de meste tid til at skype lørdag(hele dagen) og søndag efter kirke ( Fra kl. 19 GMT+1)

Det blev en langt opdatering i denne uge, men jeg var i skrive humør, så sådan bliver det. J

Jeg håbe at i alle har det godt, for jeg har det som en fisk i vandet!

-Astrid

Bria, mig og Abby

Mig og Abby