Uge 22: Intra-squad-meet, Superbowl og En udvekslingsstudents bekendelser

I denne her uge fik jeg lov til noget som jeg ellers aldrig har tid til – ar sove til kvart i 8! Det var nemlig eksamens uge på Negaunee High School, hvor jeg har min første time, så det betød at jeg fik lov til at sove længe, for min første time startede først 8.50.

Vi havde også et meet imod Gladstone. Det var vores sidste Dual-meet (to teams mod hinanden)i vores pool og fordi det var det sidste, så var det også ”senior-appreciation-Day”, hvor at alle Senior(sidste års eleverne) blive kaldt op og får en gave. På mit hold er der tradition for at få en indrammet team-badehætte hvor alle på holdet har skrevet deres navn.  Det der så skete var, at GladStone aflyste på grund af en snestorm i deres ”kommune”. MEN! Det betød ikke at vi aflyste, næææhnej, vi lavede det da bare om til et intra-squad-meet. Pigerne mod drengene. Blå badehætter mod gule badehætter. Det var rigtig sjovt, også selvom vi piger tabte stort.

Søndag var det Superbowl søndag. Superbowl er finalen i den store amerikanske fodboldt turnering, og det er nærmest en national helligdag herovre. Uger før begynder tv-kanalerne at sende reklamer i anledningen af ”The Big Game”. Der udsalg i butikkerne og alle køber masser af junk, for nu skal de se tv!

Vores tema for maden var mexikansk, så vi fik hårde tacos, madpandekager, bønner, nachochips, salsa osv. Sams søster + familie kom over og jeg inviterede Paula til at kommer over og se kampen med os.

Kampen i sig selv var noget af en skuffelse, det var slet ikke spændene. Allerede fra begyndelsen kunne man se hvem der ville vinde. Men i det mindste var Reklamerne gode. Der bliver nemlig lavet specielle reklamer til at vise mens Superbowlen bliver vist. Og det var ret sjove.

At være udvekslingsstudent er mange ting. Det er ikke bare det at gå i skole i udlandet. Det er det mindste i det. Det er ligeså meget det at være en del af en familie, en vennekreds, en sport – ja, det at være en del af en by! Det handler om at tilpasse sig og det handler om at være åben. Det handler om at lægger dit ”gamle” liv i en dåse, og glemme det for en stund, men stadig huske at være tro mod dig selv og den du virkelig er. Det at være udvekslingsstudent handler om at gi’ slip på sine forventninger og bare lade sig flyve afsted og samtidig holde godt fast i ens familie og venner, så de ikke glemmer en og så du ikke glemmer dem.

Jeg har nu været i USA i fem en halv måned. Det er næsten præcis 4 måneder til jeg sidder i en flyver på vej til Danmark. På nogen måder føles det som om at jeg har været her i 5 uger, og på andre som om at jeg har været her i 5 år. Og nogle gange bare 5 måneder. Når jeg nogle gange sidder og reflecterer over den tid som er gået, og alle de ting som jeg har oplevet, tænker jeg nogle gange ”Wow, det var da helt utroligt”.

Jeg har gjort mange ting, som jeg aldrig ville have gjort i Danmark, og jeg har lært en masse om mig selv og hvem jeg er. Jeg har lært at svømme ordenligt og svømmede 2½time om dagen i 3 måneder og deltog i over 10 svømmekonkurrencer. Jeg løb cross contry og endte med at kunne løbe 10 kilometer på ca. en time, hvilket jeg aldrig nogen sinde troede at jeg ville gøre eller for den sags skyld kunne.  Jeg blev optaget i Superior Select choir og deltog i en kor weekend med en masse fantastiske mennesker. Jeg deltog i Solo and Ensemble choir festival, Sing and Dance choir festival og meget mere. Jeg har fået topkarakterer i alle mine klasser og jeg har fået nye venner, både fra USA og fra resten af verden.

Jeg har også lært at takle konfrontationer og lært at man altid kommer længst ved at være åben og tale om tingene. Jeg har lært at venskab er noget man bliver nødt til at arbejde for, at venskab tager tid og det er okay at gi’ slip på sig selv en gang imellem. Jeg er blevet meget til engelsk og jeg har lært at jeg virkelig har vikinge blod i årene( ”-15C? Det er da bare barnemad!” ) og at kulde og sne ikke er helt så slemt, bare man husker at holde sit hjerte varmt.

Og selvfølgelig har jeg været så heldig at lande i en værtsfamilie der var helt perfekt for mig. De er der for mig i alt hvad jeg gør, støtter mig og er altid klar med kram eller gode råd.

Udover at lære nye mennesker at kende, så har jeg også lært meget om min familie og venner i Danmark. Jeg har især fået et stærkere bånd med min mor. Hvis du er Teenager eller forælder til en teenager, kan du sikkert nikke genkendende til det her: Hvor tit får du sat dig ned og talt med dit barn /mor og far? Og jeg mener ikke sådan snak hen over middagsbordet eller sofa-snak mens tv’et kører og øjnene er gemt væk i telefonen. Jeg mener face-to-face, uden distraktioner, bare snak om hvordan det går. Jeg vil gerne indrømme at da jeg boede hjemme i Danmark, skete det meget sjældent. Jeg havde jo så travlt med alt mulig andet. Men nu hvor jeg ikke bor hjemme mere og ikke ser min mor hver eneste dag , sætter jeg meget mere pris på at tale med hende og sætte også tid af til det. En gang om ugen åbner jeg min skype og taler med min mor om stort og småt – gerne mere end en time. Uden distraktioner, uden afbrydelser –bare snak. Jeg føler at jeg har lært hende meget bedre at kende ved at være 6000km væk fra lejligheden på Østerbro.

På den anden side har jeg også lært hvilke venner der er mine, jeg vil ikke sige rigtige venner, men måske mere langtidsholdbare venner. Hvem der er dåsetomater og hvem der er fersk fiskefars (for resten – tjek kontant ud på www.dr.dk/Tv , min super seje mor medvirker og taler om fiskefars!). Og har lært at acceptere det, og samtidig sætte ekstra pris på mine dåsetomater.

Jeg har også lært hvor meget jeg elsker at få breve og pakker og hvor heldig jeg er at jeg har så meget familie og  venner der gerne sender mig lakridser, chokolade, breve, tæpper, blade, dvd’er, cd’er osv. I er bare de bedste! Jeg tror ikke at jeg ville kunne gøre det her uden jer!

Så med det, vil jeg slutte af. At være udvekslingsstudent er en gave som holder hele livet. Den ændre dit syn på verden og din person.

Ha’ det godt til vi ses igen.

Kærlig hilsen Astrid 

Uge 13: Thanksgiving, kulde og Detroit

I er simpelthen så heldige at i får to indlæg på en dag!!!!!! 

Wow! Der er sket så meget i denne her uge! Jeg startede ud med tre skole dage. De var meget normale. Jeg havde nogle tests men ellers lavede vi ikke så meget, da torsdag var thanksgiving, eller kalkunday som nogle herovre kalder det.

Onsdag havde vi (igen) et pep-assembly. Med video, billeder, præsentation af fodboldspillerne, taler, kampråb og meget mere. For siden vi vandt semifinalen sidste lørdag, så skulle vi (sjovt nok) spille finale lørdag på Ford Field i Detroit. Desuden havde vi næsten en sne-dag onsdag(en dag hvor vi får fri fra skole fordi der er for meget sne), da en lille sne storm(Boris) ramte Ishpeming. Men der var ikke nok sne, så vi skulle i skole alligevel. Og så bagefter hjem og skovle sne J

Det er godt nok også blevet koldt! Lige i dag har vi haft temperaturer omkring 0⁰, men ellers har vi ikke haft plusgrader de sidste par uger. Vores dagtemperaturer ligger mellem -6⁰ og -12⁰, men forleden var det helt nede på -17⁰, ufff det er koldt. Jeg talte med en af mine danske veninder forleden dag og hun fortalte om hvor koldt det er i Hillerød – fem grader om morgenen og nogen gange er der endda minus grader om natten! Alt jeg kunne sige var at det er en smule koldere her, med de kolde vinde så føles det tit som om det er -25⁰! Fra nu af og indtil march er det ret usansynligt at vi får mange dage med temperature over 0⁰, men selvom at vejret er koldt, betyder det ikke at menneskerne er det. Det betyder bare at du skal tage lidt mere tøj på, derfor er jeg ekstra glad for mine nye støvler, som jeg langt om længe fik købt mig og mine nye læsø-uldsokker som jeg min søde far har sendt til mig J

Torsdag morgen stod vi op og begyndte at kokkerere med det samme. Kalkunen blev sat over, stuffingen blev lavet, tærter og brød blev bagt, salater blev lavet osv. Vi brugte det meste af formiddagen i køkkenet og når vi havde en lille pause, så så vi lidt tv. Macy’s juleparade og NFL-fodbold. Detroit lions mod Green Bay Packers. Det var en god kamp og det var ret vildt at vide at jeg inden for 48 timer ville stå på det selvsamme stadium og heppe for min skoles fodbold hold.

Da klokken blev tre kom Trinas guddatter Katrina og hendes kæreste samt Emily, Lena og Hope på besøg for at spise middag. Og nej hvor vi spiste! Det smagte bare så godt! Efter at vi havde spist slog vi mave og lavede plakater som vi kunne have med til kampen.

Thanksgiving er en dejlig tradition. Jeg har fejret den i mange år med vores amerikanske venner, men det var meget anderledes end denne her. Men temaet er alligevel det samme. Lad os være taknemmelige for hvad vi har i stedet for at længes efter det vi ikke har. Lad os nyde livet som det er, i stedet for at håbe på at det var anderledes. Jeg er taknemmelig for min familie, både min danske og min nye amerikanske familie, og for at de elsker mig. Jeg er taknemmelig for at mine forældre har kunnet give mig denne her mulighed og elsker mig nok til at lade mig tage om på den anden side af jorden for 10 måneder, for at leve med en vildfremmed familie. Jeg er taknemmelig for mine venner, både mine ”gamle” danske og mine ”nye” amerikanske og tyske/spanske/thailandske venner. Jeg er taknemmelig for de dejlig breve og beskeder som jeg modtage så ofte – det betyder virkelig meget at jeg ved at I derhjemme i Danmark tænker på mig og følger med på diverse platforme. Jeg savner jer virkelig!

Fredag morgen stod vi tideligt op. Meget tidligt. Kl. 5 om morgenen. Vi havde allerede pakket, så vi var alle seks ude af døren kl. halv syv. Tæt pakket i bilen begyndte vi vores lange road-trip ned i gennem Michigan mod Detroit. Det tog hele dagen, men det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi talte, så film, sang sange og spiste sammen. Ja, vi brugte bare tid sammen og det var rigtig dejligt efter en måned hvor vi har været meget spredt på grund af jagt.

Sent på eftermiddagen ankom vi til vores hotel i detroit, hvor vi pakkede ud og slappede af i hotellets pool. Bagefter tog vi ud at spise og derefter var vi meget trætte, så vi faldt hurtigt i søvn.

Lørdag stod vi igen tidligt op, pakkede vores tasker, spiste dejlig morgenmad på hotellet og kørte afsted mod downtown detroit og Ford Field stadium. Kl. 9 blev vi lukket ind og fandt vores pladser så vi var klar til kampen startede. Det var en super spændende kamp, og det bedste af det hele var at vi vandt, 22-12! Så nu er Ishpeming high school division 7 football champions for andet år I træk.

Efter kampen spiste vi frokost/aftensmad og kørte derefter hjemad. Vi var hjemme ved midnatstid, så i dag søndag sov vi længe og har ellers bare brugt tiden på at se julefilm, slappe af og åbne den første pakke i den pakkekalender min mor sendte til os, det var et kalenderlys som lige nu brænder så fint her i stuen og sprede lidt dansk julehygge. Så nu vil jeg lukke min computer ned og nyde noget tid med min dejlige familie. Jeg savner jer og håber at i har det rigtig godt.

Astrid

Proud to be a Hematite!

Reed, soren,carol, arnie, drake,mig, Grandma nancy, abby, stephanie, bria og sam

Abby og jeg

Sam, Abby, Bria, mig, Stephanie og Trina

Thanksgivings maden

Hotellet i Detroit

Ford Field set udenfra

Ford Field indenfra

Og vi vandt!

 pyhaaa! Det var mange billeder :-)

Uge 12: Sing!Dance!, Les Mis og Fodbold

Jeg har haft to meget travle uger, så derfor er dette indlæg en uge forsinket. Men tilgengæld er der billeder…

Min weekend startede meget stille ud. Natten til mandag havde vi en lille storm, så strømmen forsvandt. Det betød så at vi ikke havde skole mandag, da skolen ikke havde noget strøm. Så vi havde en dejlig hjemmedag og bare hyggede inden vi skulle til svømning senere på dagen.

Den 19. november deltog jeg i et arrangement på Nothern Michigan Univercity, ”Sing!Dance!” – en slags konkurrence/workshop hvor temaet var performance/musical sange.

Jeg havde forinden øvet en sang, og på selve dagen fik jeg fri fra skole ved frokost tid og kørte derefter mod Universitet som ligger i Marquette, den største by i Upper Michigan(30.000 indbyggere – Upper Michigan har samme areal som Danmark) som ligger 25min fra Ishpeming (i bil).

På universitet tjekkede vi ind og derefter startede workshoppen. Vi startede med en introduktion til dagen og derefter lærte vi de første trin i den koreografi vi skulle optræde med senere på aftenen.

Efter vi havde prøvet at lære de første par trin, blev vi delt op i hold og roterede derefter mellem de forskellige ”hold”- Koreografi, korsang og solo- audition.

Vi lærte koreografi og sang til ”Some nights” by Fun og så sang vi en musicalsang og blev bedømt a professionelle musical-skuespillere. Min audition (“not the boy next door” – the boy from oz) gik ikke særlig godt. Jeg havde ikke fået øvet den nok, og da slet ikke med klaver så jeg ramte ikke nogle af tonerne, men dommeren var meget sød ved mig. Men jeg tror måske at det var fordi han troede at jeg slet ikke kunne synge og bare stillede op for sjov…

Efter de forskellige workshops spiste vi aftensmad i universitetets cafeteria – alt hvad du kan spise for 50 kr. Farligt. Især når maden er såååå god. Der var salatbar, nylavet pizza, frisklavede sandwichs, burgere, pomfritter, diverse varme retter, frugt, småkager, tærter, is, vafler og sodavand/lemonade/vand – for bare at nævne noget!

Selve koncerten gik ok. Eller det vil sige at soloerne, lake effect show choir (universitetets kor) og de to voksne soloer var virkelig gode. Men det sidste nummer (some nigths) var forfærdeligt. Vi havde alle så travlt med at huske koreografien (som vi havde lært og øvet på 1½ timer og derefter skulle optræde med) at vi glemte at synge og vi kunne alligevel ikke følge med det høje tempo. Og desuden sang college-solisterne falsk… Men alt i alt var det en sjov oplevelse.

Fredag tog jeg med min Kor og fransk klasse til NMU igen – denne gang skulle jeg se en af de bedste musicals jeg kender: Les Miserable!

Vi tog afsted lige efter orkester, så jeg missede hele dagen (det var da en skam!) og kørte til NMU.

Det var en rigtig god produktion og musicalen og skuespillerne gjorde et rigtig godt job. Bagefter spiste vi frokost i universitets cafeteria, men vi blev nødt til at skynde os, for vi skulle nå at komme hjem til et pep-assembly på skolen til ære for vores fodboldhold som dagen efter skulle spille semifinale. Vi nåede det lige hvilket var dejligt.

Om aftenen tog jeg med Lauren, Lena og Khora i biografen hvor vi så ”the Hunger games – catching fire”. Filmen var superspændene og biografen var helt fyldt op. Det var som om hele skolen havde besluttet sig for at se filmen den samme dag.

Så lørdag tog endnu engang til NMU, hvor drenge skulle spille mod Harbor Beach – Division 8 vinderne fra sidste år (Ishpeming er div. 7) i NMU’s Superior Dome.  Vi vandt stort, hvilket betyder at vi næste weekend skulle spille mod Detroit loyola bulldogs på Ford field i Detriot!

Efter kampen tog Trina, Bria, Lena, Emily, Hope og jeg ud at spise og derefter tog vi hjem til os, hvor lena og jeg bagt en kage, og umhhh den var lækker!

Desuden så går jeg til svømning i 2 timer og 15 min hver dag, bruger tid med mine veninder og familie og går i skole – intet nyt på den front J

Tusind tak for jeres breve og pakker, det er altid dejligt at i tænker på mig og jeg elsker at sidde ned og læse jeres breve. Det er rigtig skønt at vide at i læser min blog og nyder at følge med i alle de finurlige ting jeg går og laver.

Jeg håber at i alle har det godt – jeg savner jer!

Astrid

 

Lena med vores kage

Mig og lena med vores kage

Superior Dome

jep. Vi har sne. Meget sne. Og det bliver ved med at komme...