Uge 28: Orkester festival, PI-dag og Lock-in

Jeg tager orkester på Neguanee highs school og ud over at spille koncerter, deltager vi også i en konkurrence hvert år, kaldet som vi kalder orkester festival. Jeg ikke hvad det officielle navn er, så jeg kalder det bare orkester festival. Vi havde øvet 3 stykker musik, som vi skulle spiller foran dommere. Da vi var færdige med at spille, kom en af dommerne ned og talte med os gav os lidt feedback. Bagefter gik vi til et andet rum hvor vi skulle testes i vores evne til at læse og spille noder fra bladet – dvs. spille musik vi aldrig har set før, uden først at høre det. Vi fik 5 minutter med vores lærer, hvor vi gik over musikken, men vi måtte IKKE spille. Da de fem minutter var gået, skulle vi så spille stykket igennem. Det gik rigtig godt og vi scorede top ´-karakter. 1 ud af 5. Med selve vores optræden fik vi 2 ud af 5 hvilket også er godt, selvom vi havde håbet på at få 1. Men det var stadig godt, og vores lærer var tilfreds. Dagen efter fik vi så pandekager – det er en tradition at vi efter en koncert spiser pandekager dagen efter. Jeg elsker den klasse, den bare så hyggelig og sjov.

Ved at være en del af orkesteret bliver jeg også tilbudt at medvirke i andre aktiviteter. Fx fortalte jeg i sidste uge om den koncert jeg blev tilbudt at høre.  Negaunees Music department opfører hvert år en musical, så selvom jeg ikke går på skolen, blev jeg alligevel spurgt om jeg ikke ville spille i musical-orkesteret. Koncerten er om 4 uger (10,11,12. april) og musikken er rimelig vanskelig, så vi har en lille smule travlt, men vi skal nok nå det. Vi øver om morgenen før orkester, hvilket betyder at jeg skal være på skolen kl. 7… lige tideligt nok, men hvad gør man ikke for musikken?  Den musical vi opfører, er kaldt ”how to succeed in business without really trying” og foregår i 50’erne.

Vi havde også et informations møde angående Track(atletik). Der var virkelig mange, så jeg tror at det bliver et stort hold! Vi starter ugen før Spring-break, så om to uger. Jeg savner svømning og ville ønske at jeg kunne gøre det igen – når alt er sagt er det der med løb jo ikke lige mig…

Fredag var det en helt special dag på mange skoler i USA, det var nemlig d. 3/14 (ifølge det amerikanske system, måned/ dag). Og jer der kende en lille smule til matematic og geometri vil vide at tallet (forkortet) 3.14 også er kaldet pi, så derfor var fredag PI-dag. Og siden PI på engelsk udtales ”pie”(tærte) betød det selvfølgelig at vi skulle havde tærte. Og tærtespisnings konkurrence. Nogen gange elsker jeg bare det amerikanske skole system J

Fredag aften havde vi igen ”lock-in” i kirken. Sådan en havde vi faktisk også i efteråret, men det glemte jeg vidst at skrive om. Ups… Men i hvert fald er en lock-in et arrangement hvor vi er i kirken hele natten og bare hygger, ser film, laver kreative ting og spiller spil. Bl.a. spillede vi mega-twister (4 twister spil sammen) og lavede batik-trøjer. Det var en super sjov aften, også selvom jeg var helt død dagen efter.

Lørdag tog vi til Marquette Mountain (ski-bakken i marquette) for at se min værtsøster Bria og hendes veninder fra universitet hoppe i en iskold pool for at støtte ”Special Olympics”. Mere end 100 personer deltog og de var alle klædt ud i mere eller mindre underlige kostumer. Jeg var bare glad for at det ikke var mig som skulle hoppe i vandet! Uf – det så koldt ud!

Al vores mad til Lock-in

Dave - en af de voksne som var med til at arrangere. Han står også for mange andre aktiviteter med de unge i kirken.

Bria og Stephanie

Vi spillede "justDance" på stor skærm inde i selve kirken 

Twister kl. 3 om natten

Sam laver pizza til de unge

Fra da vi besøgte is-grotterne

Brrrrrr.... Bria hopper i det kolde vand

Uge 26 : Swimming Banquet, diplomer og Marquette symfoni

I denne her uge holdt vi vores Banquet for svømmeholdet. En banquet er en middag hvor alle medbringer en ret, der er kage, vi får diplomer og nåle og afslutter året. Det er en formel afslutning på sæsonen. Som min ”varme ret” medbragte jeg stuvet spinat, for så sund er jeg nemlig… eller også havde jeg glemt at jeg skulle medbringe en ret og spinat var hvad vi havde i fryseren. Det blev i hvert fald spist, og det er jo det vigtigste.

Vores afslutning blev holdt i Negaunees kantine og efter at vi havde spist, gik overrækkelsen af diverse ting i gang. Først var det ”gag-gaver” altså fjolle gaver fra vores træner til nogle elever. Matze/Matthias (en udvekslings fra tyskland) fik et par børnedykkerbriller, fordi han altid glemte sine. Yen/KwangHyun Noh/Bob(en udvekslingstudent fra Syd Korea) fik et par oppustelige badevinger fordi han altid svømme forkert og jeg (Astrid – udveklsingsstudent fra damnark) fik også et par oppustelige badevinger, fordi jeg de første 2-3 uger af svømmesæsonen nægtede at putte mit hoved/ansigt ned i vandet. Det endte faktisk med at min træner måtte gå ved siden af mig, og hver gang jeg kom op med hovedet råbte han ” PUT YOUR FACE DOWN!!!!!” – og det hjalp!

Da min træner havde uddelt fjollegaverne, var det blevet tid til hvem der havde tabt mest tid og hvem der havde forbedret sig mest. Her blev jeg igen overrasket, for jeg blev kaldt op for ”most improved female swimmer”!. Det gjorde mig så glad, for jeg havde virkelig arbejdet for at blive bedre. Derefter var det tid til vores officielle diplomer og ”varsity” letters. ”varsity” er lidt ligesom et førstehold. 

Men for min træner, har et varsity letter ikke kun noget med ens tider og præstation til konkurrencer at gøre. Det har ligeså meget noget at gøre med hvor hårdt man arbejder og hvor meget man ligger i træningen og konkurrencerne. Så der for kan jeg nu stolt kalder mig selv Varstiy svimmer(Førsteholds svømmer)!. 

Desuden får man et bogstav – skolens  begyndelsesbogstav – som man kan putte på sin lettermanjacket eller ramme ind.

Bagefter var det tid til kaptajnernes diplomer. Også her fik jeg ”most improved” så noget må jeg vel ha’ gjort rigtigt.

Min orkester lærer spiller i Marquettes symfoniorkester (cello) og de havde en af deres koncerter om lørdagen. Fordi de havde fået en stor donation, kunne de tilbyde os orkester elever gratis billetter til koncerten. Så lørdag aften tog jeg på ”date” med mig selv. Jeg lagde make-up, satte mit hår, tog pænt tøj på og hørte koncert. Koncerten blev afholdt i Kaufmann auditorium, som har en fantastisk klang og er noget så smukt og det var proppet til randen. Først spillede de ”ritual fire dance” fra balletten El Amor Brujo  komponeret af Manuel de Falla. Bagefter Wieniawski’s Violin koncert no. 2 i D Mol med Danielle Simandl på solo violin og til sidst sluttede de af med Mendelssohns 4. symfoni i A dur, op.90 også kaldet ”the italian”. Det var en fantastisk flot koncert og de spillede så smukt.

Nu vil jeg stoppe for denne gang, men i hører nok snart fra mig igen

Ha’ det godt til vi ses

Astrid

SNE SNE SNE SNE

Uge 24: Svømning, U.P. finals og Gator 30

Nu har jeg svømmet i 3 måneder. 2 ½ time hver dag i 3 måneder. Nu har jeg beklaget mig over svømning i tre måneder. Og nu savner jeg det helt vildt.

Svømning har været hårdt. Rigtig hårdt til tider. Men jeg har presset mig selv, jeg er blevet meget bedre og jeg har haft det rigtig sjovt. Og nu er det slut. D. 15 februar havde vi vores sidste meet – U.P FInals.

Men før jeg fortæller jeg om hvordan dét gik for sig, vil jeg fortæller jer lidt mere om hvordan svømning har været og hvad det præcis er jeg har brugt hver eneste eftermiddag på de sidste tre måneder.

Når klokken ringer ud efter Verdens Historie, min syvende og sidste time på dagen, skynder jeg mig til mit skab, som heldigvis er lige uden for klasselokalet og pakker mine ting – har jeg lektier for, har jeg min violin med hjem i dag osv. Derefter skynder jeg mig ned af trapperne fra 2.sal og ud af bagdøren mod bussen. I Bussen møder jeg de fleste af de andre Ishpeming-svømmere. Vi spiser lette snacks(müsli-barer er dine bedste venner når du svømmer), snakker om træning, skole og venter på de sidste personer. Nogen gange bliver vi nødt til at dele bus med middleschool-strygeorkesteret, men for det meste har vi vores egen bus. Når vi har tjekket at alle er i bussen sætter vi afsted og kører mod Negaunee highscchool, hvilket typisk tager 7 minutter.

Når vi kommer til skolen, søger vi ned bagerst af gangen og ved siden af idrætshallen går vi først ned engang, og derefter en gang til, indtil vi er 2 niveauer under hovedbygningen. Her ligger vores omklædningsrum. Negaunee pigerne er der allerede, og de gule omklædningsrum med de blå skabe er fyldt med snak. Jeg har alle mine ting i mit skab, som står op mod ende væggen. Det indeholder alt hvad jeg har brug for: 2 træningsbadedragter, 2 badehætter – min gamle lilla og min nye officielle gule træningsbadehætte, min t-shirt for drag, mine afkortede sweatpants, ørepropper, hårbørste + hårelastikker og et håndklæde. Efter at vi har skiftet til vores trænings tøj, går vi ned til poolen. Selve poolrummet, eller ”Dækket” er ret stort. Der er 6 baner og vi er opdelt efter hvor hurtige vi er og hvilket event vi svømmer. Begyndere er bane 1 (Mig) og bane 6 er langdistance.

Når alle er klædt om råber vores kaptajner an og vi går i gang med at strække ud. Når vi er færdige med udstrækning henter vi vores træningsredskaber fra opbevaringsrummet. Nogen hopper i vandet, andre taler og vi piger hjælper hinanden med at få badehætterne på. Men hvis vores coach begynder at tælle, er det bare smide alt hvad du har i hænderne og hoppe i vandet. Han tæller nemlig ned fra 10 og for hver sekund han går i minus, lægger han en ekstra 25 meter sprint til vores træning. Og tro mig! Hvis du er den sidste i vandet, så bliver du ikke populær hos resten af holdet. Igen gider ekstra sprints.

Når vi så alle sammen er i vandet går vi i gang med træningen. Vores opvarmning er mellem 1000 og 1500 meter. Den består af forskellige former for øvelser. Fx ”pull” hvor vi kun bruger armene, ”kick” hvor vi kun bruger benene, ”K-L-R-S” som står for kick, venstre arm, højre arm, fuld ”stroke”. Det kan også være ”IM” som står for ”individuel medley” – altså hvor du svømmer alle fire svømme arter (crawl, brystsvøming, ryg-crawl og butterfly). Efter vores opvarmning går vi i gang med dagen program. Det kan bestå af mange forskellige ting så som ”gators” (sprint 25m, 10 armbøjninger, sprint 25m, 15 mavebøjninger) ”head down free”(25m crawl sprint uden at trække vejret), ”Lungbuster” (spring i fra blokken, svøm 25m under vand) ”Dead pans”(25m sprint -50m drill -25m sprint), ”pull-ups”(hiver dig selv op af vandet i den dybe ende). Det lyder måske nemt, men husk på at vi aldrig laver mindre end 10 af hver – mange gange 15 eller 20. Vi laver desuden også konditionstræning, pulstræning og langdistance. Når kl. bliver 5, begynder ”the divers” (dem der konkurrer i udspring) at træne og nogen gange er det her at vi går i gang med teknisk træning – vi træner start, vendinger, afslutning osv. Når der er 10 minutter til bage går vi i gang med vores 10 (eller flere) sprints. 17.30 er det slut, og nu er det bare at tage bane-delerne(jeg har inden ide hvad de kaldes op dansk) op og lægge ting på plads.

Derefter går vi tilbage til omklædningsrummet, skylder os af, tørrer, skifter tøj, og pakker vores ting. 17.45 kører bussen, men siden Abby har bil, kan hun kører os hjem. Ca. kl. 18.10 er vi hjemme og klar til at spise aftensmad.

Nogen gange laver vi nogle andre, mere sjove ting. Fx havde vi om mandagen vores årlige ”GATOR 30”. Det er en hold konkurrence, hvor det gælder om at svømme poolen rundt. Man svømmer sammen 2 og 2, hver svømmer 15 gange rundt og det er ”kick” så du må kun bruge benene. Desuden skal du ud og røre de 4 kegler. Det var virkelig sjovt.

Sådan har min eftermiddag set ud i 3 måneder. Men nu er det slut. U.P Finals var det sidste meet. Fordi det er Finals – altså fianlen- er det helt anderledes end vores andre meets. For det første deltager alle de skoler i upper michigan som har et svømmeteam. Flere skoler har, ligesom os, slået sig sammen, så vi var omkring 10 teams og 300 deltagere.

Vi tog afsted kl. 7.20 om morgenen og efter opvarmning, var det ellers bare tid til at vente. Vi kunne ikke være på selve dækket under de andres konkurrencer, altså de events vi ikke selv svømmede, så i stedet sad vi i vores lille tildelte område eller i den lille biograf, hvor vi kunne se en live transition inde fra selve poolen. Hele dagen blev nemlig optaget og sendt live på tv. I hvert event var der mellem 4 og 6 heats. Ved det sidste heat i hver diciplin, det med de 6 bedste svømmere, kom de marcherende ind, og blev præsenteret af speakeren. Det var ret vildt. I løbet af hele dagen, var jeg kun i vandet til opvarmning og så mit ene event. Jeg svømmede 50free og fik min bedste tid. Wow hvor var jeg glad!

Mit hold vandt ikke nogen rigtig pris, men vi fik da et par individuelle medaljer. Marqueete vandt point konkurrencen for både drenge og piger. Det var enlig ikke nogen overraskelse. De vinder nærmest alt, i alle sports.

Men nu må i ha’ det godt

Astrid

Nogen gange har jeg også tid til at stå på hovedet

Uge 20: Eksamener og sleep-over

Denne her uge har været præget af eksamen, terminsprøver, midterm – hvad du nu kalder dem. Jeg tror at jeg vil kalde dem midterms. Det er sådan at skoleåret på min skole er delt op i fire dele. 4 ”quarters”. 2 ”quarter” giver 1 semester. Et skoleår er to semestre. Og i midten af januar endte første semester.

Det betød at nu skulle vi tage vores eksamener. Fordi vi havde snedage lige efter ferien, nåede vi kun at være i skole 3 dage inden vi skulle tage eksamener(og fordi jeg var syg, havde jeg kun 2 dage). Eksamener i USA er meget anderledes end i danmark. For det første tage du din eksamen i klasselokalet med din lærer, du har op til 3 eksamener på en dag, alle eksamener er multipul-choice og de varer mellem 1 og 1½ time. Så det var virkelig noget andet end mine danske afgangs – og terminsprøver. De varer jo helt op til 4 timer! Men fordi de er så korte, så bliver der heller ikke forventet meget af dig. De fleste af spørgsmålene, hvis ikke alle, har du haft før på de andre tests. Og desuden tæller prøven kun 20% af din semester karakter.

20% er eksamen, 20% er tests, 20% er quizzer og 40% er lektier…. Så hvis du bare laver dine lektier, er du nærmest garanteret at bestå klassen. Det er også derfor at det undrer mig at så mange af mine amerikanske klassekammerater dumper deres klasser. I både min kemi og geometri klasse var det en tredjedel af klassen som dumpede til eksamenen. Det er altså ret så mange. Og min lærer(samme i begge klasser) var helt nonchalant omkring det. ”det er helt normalt at 33% ikke består min eksamenen, jeg ser det hvert år”. Jeg sad bare og tænkte, at hvis hun ser det samme mønster, år efter år, skulle hun måske kigge lidt på den måde hun underviser på… Jeg fik for resten den højeste score i begge klasser… Men det er lidt snyd, jeg har nemlig allerede lært det meste af det hun underviser os i, i Danmark.

Jeg skulle til eksamen i engelsk(98%), fransk(97%), verdens historie(96%), geometri(95%) og kemi(93%). Desuden skulle jeg testes i orkester(spilletest) samt tage en teoritest.  Alt gik godt og jeg kom ud med 4 A’s og 1 –A. i orkester og kor fik jeg A i semester karakter.

Torsdag var min sidste eksamen og fredag havde vi fri. Jeg brugte min fridag sammen med Lena. Vi tog til Marquette sammen og tog i Target for at købe en fødselsdagsgave til hendes værtsmor. Vi endte med at lave en kurv med forskellige små ting, såsom en dvd, en god bog, babytøj(hun er gravid), hendes ynglings slik osv. Derefter viste jeg Lena det økologiske supermarked som Trina og Sam havde vist mig weekenden før. Det er et helt fantastisk sted , med nødder og forskellige kornsorter i løsvægt, rigtig yoghurt, rigtig ost, Rigtigt  brød osv. Jeg fik købt mig noget frisk mozzarella, parmesanost og humus. Umhhh…

Efter at have været i Marquette tog vi over til Emily(lena’s værtsmor)s forældre for at spise aftenmad og derefter tog vi hjem og havde en sleep-over hos Lena. Dagen efter stod vi tideligt op og lavede fødselsdagsmorgenmad. Efter at vi havde vækket Emily med sang og spist morgenmad, tog vi endnu engang til Marquette, denne gang for at gå i biografen og spise frokost. Vi så ”The lone survivor”, som er en krigs film der foregår i Afghanistan. Normalt er jeg ikke (Slet ikke) til krigsfilm, men den var faktisk ok. Vi var alle græde færdige i slutningen af filmen, da de viste billeder af de soldater som var blevet dræbt på den rigtige mission i 2010– filmen var baseret på en rigtig historie.

Søndag var mig, Lena og Frederikke blevet spurgt om vi ikke ville være "greeters" i kirken om søndagen. Og det ville vi da gerne. Når man er "greeter", er det ens job at stå ved døren og sige hej, og trykke hånden på alle dem der kommer i kirke den morgen (mellem 120 og 180). Normalt tager jeg ikke "pænt"tøj på i kirke - for det meste nøjes jeg med cowboy-bukser og en sweatshirt, nogen gange har jeg endda sweatpants på! Men fordi vi var "greeter", besluttede jeg mig for at tage en pæn kjole på - også selvom det var mega koldt udenfor. 

Eller er det ikke sket så meget. Mine dage er meget ensartede. Tidligt op, skole, svømning, lektier(hvis jeg har nogen) og sove. Men det er fordi at det er hverdag. Det som var nyt, er nu blevet daglig dag – lige som det skal. Jeg svømmer stadig meets og bliver ved med at prøve at sætte min tid ned.

Nu må i ha’ det rigtig godt alle sammen.

Astrid

sne...

Lena

US41 - lige uden for Bonanza

Vores "valentine"træ