Jeg vil gerne indrømme at jeg er rigtig dårlig til at
opdatere min blog. Det er enligt ikke det at jeg ikke ha haft tid den sidste
måned, faktisk har jeg haft masser af tid siden svømning stoppede, men det er
bare ikke blevet til så meget. Så i dag tænkte jeg at nu måtte det være på tide
at jeg fik gjort noget ved den blog! Det hjalp måske også lidt at det er flere
der har spurgt mig om det er hos mig eller dem den er gal hos ” for det kan da
virkelig ikke være rigtig at din sidste opdatering var d. 1 marts?” jo… Men i
hvert fald, så er der et nyt indlæg til jer her:
For at passe ind i denne kronologiske fortælling om
udvekslingsophold skal vi tilbage i tiden, til min femogtyvende uge i Michigan,
USA, fra d. 16. feb. til d. 23. feb…
Denne uge har været underlig. Underlig og afslappende. Jeg
startede svømning i midten af november og i tre måneder fyldte træning og meets
det meste af min kalender. Nu er det helt mærkeligt ikke at have svømning. Og jeg
savner det faktisk rigtig meget. Det fleste dage var det super hårdt, men det
var også sjovt og jeg kunne se hvordan min krop blev slankere, stærkere og mere
veltrænet som dagene gik – og det var da dejligt at se.
Uden svømning til at optage min tid, har jeg pludselig fået
tid til noget andet: Middagslur. Ej, det var faktisk kun de første to dage at
jeg gjorde det, så doven er jeg heller ikke J
Min lokale repræsentant fra CETUSA hedder Jill. Udover at
være Repræsentant er hun også min præsts kone, værtsmor til Frederikke (en
anden dansk udvekslingsstudent) og supersød. Ikke så langt herfra ligger der et
vandfald. Eller det vil sige, om sommeren er det et vandfald men om vinteren
bliver det til en is grotte, fordi klippen som vandet løber ned over er lavet
af sandsten og efter mange års slid har der udviklet sig en grotte bag
vandfaldet. Jill spurgte os udvekslingsstudenter om ikke vi og vores
værtsfamilie kunne tænker os at komme ud og se dem, og det sagde vi selvfølgelig
ja til. Det var en super flot dag. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel
og selvom at det var en lille smule koldt, var det ikke noget som kunne
forskrække os!
Efter en 20min gå tur igennem et vinterlandskab der mindede
mig om Narnia, kom vi endelig til Is grotten.
Isen rejste sig a 5-6 meter fra jorden og det var muligt at gå ind bag
isen. Det var flot, så længe man ikke kiggede op og fik øje på de over 1 meter
lange, sylespidse istapper som hang over hovedet på en.Efter at have set dem,
vandrede vi til bage og fik varm chokolade… mmmmhhh
Som i sikkert allerede ved, så er jeg en del af Negaunees
orkester program, som det så fint hedder (det betyder bare at jeg er en del af
deres strygeorkester). Men fordi at jeg er en del af det, blev jeg tilbudt om
jeg ikke ville være med til et event som hedder ”chamber festival”.
Chambermusic (eller kammermusik som det så fint hedder på dansk) er musik
spillet af en lille grupper strygere – altså mellem 2 og 10 personer, dog for
de meste mellem 3 og 5. Det behøver ikke være klassisk musik, genren er ligegyldig,
så længe det kan spilles af nogle få musikkere. Jeg øvede og optrådte med et
stykke musik sammen med Alec og Wyleen (begge violin) fra mit orkester.
På selve dagen, mødte vi op, tjekkede ind og startede ud med
at høre en kvartet (4 personer) spille en 30 min. Koncert. Det var virkelig
dygtige og det var meget afslappende at lytte til. Efter koncerten blev vi delt
op i hold. Jeg startede ud med at gå til ”muical-massage”. Her var der to
massører som talte om hvad vi som stryger skal passe på ikke at overbelaste
hvilke muskler vi bruger og spænder i, og hvordan vi, med massage, kan løsne op
og både forebygge skader, men også blive hurtigere og dygtigere – desuden fik
vi massage, ikke helt dårligt.
Efter det var det blevet tid til vores tid på scenen. Vi
optrådte og fik samtidig gode råd fra en af coachene. Derefter skyndte vi os
oven på til vores ”sight-reading-session”. Altså vores ”bladlæsnings-time”
(bladlæsning er, når du spiller noget musik for første gang- du læser fra
nodebladet mens du spiller). Vi var omkring 40-45 strygere og det var rigtig
sjovt. Vi spillede blandt andet ”let it go” fra disney’s frozen (frost).
Da vi var færdige med vores bladlæsning, fik min trio 30
minutter med en privatlærer inden vi skulle have frokost(pizza, salat og KAGE).
Til vores privattime mødte vi tilfældigvis også en Cello-doktor som var meget
morsom. Derefter fik vi lov til at møde
en violinbygger og ikke mindst prøve violiner... Ej hvor var de smukke. Og ikke
nok med det! De havde også en helt fantastisk klang og var så nemme at spille
på. De lå så godt i hånden, strengene havde det helt rigtige spænd…Jeg ville
nok have købt hele baduljen, hvis ikke det var fordi de var aaaaaaaallltt for
dyre for mit budget. Og desuden har jeg jo en rigtig god, rigtig smuk violin
som jeg elsker at spille på.
Når, det bliver nok alt for nu J
Jeg håber at i har det rigtig godt!
Astrid
 |
| Næsten alle Cetusa-elever i Upper Michigan |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar