I denne her uge fik jeg lov til noget som jeg ellers aldrig
har tid til – ar sove til kvart i 8! Det var nemlig eksamens uge på Negaunee
High School, hvor jeg har min første time, så det betød at jeg fik lov til at
sove længe, for min første time startede først 8.50.
Vi havde også et meet imod Gladstone. Det var vores sidste
Dual-meet (to teams mod hinanden)i vores pool og fordi det var det sidste, så
var det også ”senior-appreciation-Day”, hvor at alle Senior(sidste års
eleverne) blive kaldt op og får en gave. På mit hold er der tradition for at få
en indrammet team-badehætte hvor alle på holdet har skrevet deres navn. Det der så skete var, at GladStone aflyste på
grund af en snestorm i deres ”kommune”. MEN! Det betød ikke at vi aflyste,
næææhnej, vi lavede det da bare om til et intra-squad-meet. Pigerne mod drengene.
Blå badehætter mod gule badehætter. Det var rigtig sjovt, også selvom vi piger
tabte stort.
Søndag var det Superbowl søndag. Superbowl er finalen i den
store amerikanske fodboldt turnering, og det er nærmest en national helligdag
herovre. Uger før begynder tv-kanalerne at sende reklamer i anledningen af ”The
Big Game”. Der udsalg i butikkerne og alle køber masser af junk, for nu skal de
se tv!
Vores tema for maden var mexikansk, så vi fik hårde tacos,
madpandekager, bønner, nachochips, salsa osv. Sams søster + familie kom over og
jeg inviterede Paula til at kommer over og se kampen med os.
Kampen i sig selv var noget af en skuffelse, det var slet
ikke spændene. Allerede fra begyndelsen kunne man se hvem der ville vinde. Men i
det mindste var Reklamerne gode. Der bliver nemlig lavet specielle reklamer til
at vise mens Superbowlen bliver vist. Og det var ret sjove.
At være udvekslingsstudent er mange ting. Det er ikke bare
det at gå i skole i udlandet. Det er det mindste i det. Det er ligeså meget det
at være en del af en familie, en vennekreds, en sport – ja, det at være en del
af en by! Det handler om at tilpasse sig og det handler om at være åben. Det
handler om at lægger dit ”gamle” liv i en dåse, og glemme det for en stund, men
stadig huske at være tro mod dig selv og den du virkelig er. Det at være
udvekslingsstudent handler om at gi’ slip på sine forventninger og bare lade
sig flyve afsted og samtidig holde godt fast i ens familie og venner, så de
ikke glemmer en og så du ikke glemmer dem.
Jeg har nu været i USA i fem en halv måned. Det er næsten
præcis 4 måneder til jeg sidder i en flyver på vej til Danmark. På nogen måder
føles det som om at jeg har været her i 5 uger, og på andre som om at jeg har
været her i 5 år. Og nogle gange bare 5 måneder. Når jeg nogle gange sidder og
reflecterer over den tid som er gået, og alle de ting som jeg har oplevet,
tænker jeg nogle gange ”Wow, det var da helt utroligt”.
Jeg har gjort mange ting, som jeg aldrig ville have gjort i
Danmark, og jeg har lært en masse om mig selv og hvem jeg er. Jeg har lært at
svømme ordenligt og svømmede 2½time om dagen i 3 måneder og deltog i over 10
svømmekonkurrencer. Jeg løb cross contry og endte med at kunne løbe 10
kilometer på ca. en time, hvilket jeg aldrig nogen sinde troede at jeg ville gøre
eller for den sags skyld kunne. Jeg blev
optaget i Superior Select choir og deltog i en kor weekend med en masse
fantastiske mennesker. Jeg deltog i Solo and Ensemble choir festival, Sing and
Dance choir festival og meget mere. Jeg har fået topkarakterer i alle mine
klasser og jeg har fået nye venner, både fra USA og fra resten af verden.
Jeg har også lært at takle konfrontationer og lært at man
altid kommer længst ved at være åben og tale om tingene. Jeg har lært at venskab
er noget man bliver nødt til at arbejde for, at venskab tager tid og det er
okay at gi’ slip på sig selv en gang imellem. Jeg er blevet meget til engelsk og
jeg har lært at jeg virkelig har vikinge blod i årene( ”-15C? Det er da bare
barnemad!” ) og at kulde og sne ikke er helt så slemt, bare man husker at holde
sit hjerte varmt.
Og selvfølgelig har jeg været så heldig at lande i en
værtsfamilie der var helt perfekt for mig. De er der for mig i alt hvad jeg gør,
støtter mig og er altid klar med kram eller gode råd.
Udover at lære nye mennesker at kende, så har jeg også lært
meget om min familie og venner i Danmark. Jeg har især fået et stærkere bånd
med min mor. Hvis du er Teenager eller forælder til en teenager, kan du sikkert
nikke genkendende til det her: Hvor tit får du sat dig ned og talt med dit barn
/mor og far? Og jeg mener ikke sådan snak hen over middagsbordet eller sofa-snak
mens tv’et kører og øjnene er gemt væk i telefonen. Jeg mener face-to-face,
uden distraktioner, bare snak om hvordan det går. Jeg vil gerne indrømme at da
jeg boede hjemme i Danmark, skete det meget sjældent. Jeg havde jo så travlt
med alt mulig andet. Men nu hvor jeg ikke bor hjemme mere og ikke ser min mor
hver eneste dag , sætter jeg meget mere pris på at tale med hende og sætte også
tid af til det. En gang om ugen åbner jeg min skype og taler med min mor om
stort og småt – gerne mere end en time. Uden distraktioner, uden afbrydelser –bare
snak. Jeg føler at jeg har lært hende meget bedre at kende ved at være 6000km
væk fra lejligheden på Østerbro.
På den anden side har jeg også lært hvilke venner der er
mine, jeg vil ikke sige rigtige venner, men måske mere langtidsholdbare venner.
Hvem der er dåsetomater og hvem der er fersk fiskefars (for resten – tjek kontant
ud på www.dr.dk/Tv , min super seje mor medvirker
og taler om fiskefars!). Og har lært at acceptere det, og samtidig sætte ekstra
pris på mine dåsetomater.
Jeg har også lært hvor meget jeg elsker at få breve og
pakker og hvor heldig jeg er at jeg har så meget familie og venner der gerne sender mig lakridser,
chokolade, breve, tæpper, blade, dvd’er, cd’er osv. I er bare de bedste! Jeg tror
ikke at jeg ville kunne gøre det her uden jer!
Så med det, vil jeg slutte af. At være udvekslingsstudent er
en gave som holder hele livet. Den ændre dit syn på verden og din person.
Ha’ det godt til vi ses igen.
Kærlig hilsen Astrid
Ingen kommentarer:
Send en kommentar