Astrid in the US: Uge 7: Big Sing, UP finals og Camp

Pyhaaa! Som tiden dog flyver forbi! Der er allerede gået endnu en uge og jeg er nu gået ind i min ottende uge i USA. Denne her uge er forløbet stille og roligt, det begynder at bliver hverdag nu.

Sidste torsdag havde jeg min første koncert med mit orkester, og derfor skulle vi, som traditionen byder, have pandekager mandag! Vi tog alle en lille smule med og så blev der lavet amerikanske pandekager til den store guldmedalje. Jeg fik smagt mine første chocolate-chip-pancakes, amerikanske pandekager med chokolade knapper i dejen. Uhhmmm! Det var lækkert!

Selvom pandekagerne var rigtig lækre, så lå de også meget tungt i min mave. Og det var ikke alt for smart, når jeg nu havde mit sidste race mandag eftermiddag. Denne her gang var det et opdelt løb, vi løb 2og2. Først løb jeg en mile, bagefter løb min løbe-partner en mile, så løb jeg en mile igen, og sådan forstsatte det til vi begge havde løbet 3 miles. Banen var enlig ok, men den startede med at man skulle løbe op af 2 store bakker. Og hvis man har lige så dårlig kondi som mig var man færdig efter de to bakker! Men det gik ok. Jeg gennemførte løbet og den sidste mile var faktisk ikke så slem som de to første.

Ellers havde vi rigtig travlt i koret for vores første koncert, ”The Big Sing” var onsdag. Skole koret er delt op i 2 klasser; 4time og 5 time. Mandag havde vi prøve sammen på scenen. Det giver en helt anden lyd når man er 95 der synger end når man er 47 personer. Men der var også lidt forvirring med koreografien (en eller anden har fundet på at vi skal danse mens vi synger; det er altså lidt svært til tider). Om onsdagen tog hele koret til westwood high school i 5 time for at have prøve. Det gik ikke særlig godt. Lydmanden gik mit i prøven, en del af scenografien faldt ned i hovedet på bagerste række og godt som vi var i gang med at synge kom der 150 mellemtrins elever (larmende) ind i salen.

Koncerten om aftenen gik bedre, men det var stadig tydeligt at vi havde haft nogle problemer. Men det var ok. Mange af de andre kor var rigtig gode, så det var en fornøjelse at sidde og lytte til dem. Jeg havde en solo, og jeg syntes ikke selv at det gik så godt, jeg glemte at trække vejret ordenligt og havde ikke luft nok på min sidste tone, men da jeg bagefter så/hørte det på video, så var det ikke så slemt igen.

Fredag aften holdte cross crountry temaet en spagetti-dinner. Det var en rigtig hyggelig aften og maden var virkelig lækker! Efter middagen var slut kørte nogen af os på McDonald’s og købte is/sodavand. Det var bare en rigtig hyggelig aften. Og det fortsatte dagen efter, for lørdag blev U.P. Cross Country Championships af holdt. Mange af vores løbere havde kvalificeret sig, så hele holdet tog af sted for at støtte dem. Og vi var rigtig gode! Khora fik en 8nd plads, og i drengenes individuelle placerede de som 6, 14,15,16 og 18 plads. Ud over det var vi kun 2point fra at få en samlet andenplads i drengenes gruppe løb! (det er meget(!) tæt).

Da jeg kom hjem fra løbet, kom Bria og hentede mig og så kørte vi af sted mod familien camp. Den ligger 1½ times kørsel fra Ishpeming. Vi blev og overnattede deroppe og fik bare rigtig slappet af, hvilket var rigtig dejligt ovenpå en laaaang uge. Vi gik i sauna, spillede spil, plukkede æbler og kørte rund i naturen og tømte de automatiske kameraer. Og ved i hvad? På et af kameraerne var der et billede af en sort bjørn! DER ER BJØRNE HEROPPE!!!! Rigtige bjørne! Og de er ikke i bur! Der er faktisk vilde bjørne i naturen! De andre griner af mig når jeg flipper sådan ud over ting som de finder normale, men det er rimelig stort når man kommer fra et land hvor det største vilde rovdyr du kan finde er gråsælen.

I denne her uge fik jeg skypet med min fars familie da de var på besøg hos min farfar for at fejre min onkels 50 års fødselsdag – Tillykke Jakob. Jeg fik også skypet med min far, hvilket var rigtig dejligt – jeg havde ikke set ham i 6½ uge. Jeg fik også sagt hej til min mor.

Morfar, mormor og mor: Tusind tak for lakridsen, chokoladen, bolsjerne og ugebladene og selvfølgelig jeres breve. Det gør mig altid rigtig glad når jeg kommer hjem fra skole og ser at der er kommet et brev fra Danmark J

- Astrid