Denne her uge har været virkelig spændende og sjov. Især
weekenden.
Onsdag havde vi en halv dag(vi fik fri kl. 11) efter skole
hentede Trina, mig og Stephanie og vi tog på ”shoppetur” til marquette. Først
spiste vi frokost og derefter gik vi i en sportsbutik, hvor jeg fik købt mig en
badedragt og svømmebriller, siden jeg starter til svømning i morgen. Derefter
kørte vi til officemax, hvor jeg købte et kamera, hvilket betyder at I nu får
endnu flere billeder at se, både på facebook og her på min blog. Til allersidst
tog vi til Walmart og købte ind.
I denne her uge skete der desuden noget meget spændende som
jeg har glædet mig til i flere uger: SSMA(Superior school music assosiation)’s
Select choir camp.
Nogen af jer kan måske huske at jeg for nogle uger siden
fortalte om at jeg havde været til audition (og bestod) for at være med i et ”special”
kor og skulle deltage i en øve weekend og synge en koncert sammen med de andre
kor medlemmer.
Torsdag efter skole kørte Abby mig til marquette hvor jeg
sammen med de andre kor medlemmer fra området tog en bus til Bay Cliff Camp, en
halvtimes tid derfra.
Da vi kom fik vi tildelt vores værelser, pakket ud og spist
aftensmad og derefter startede prøverne. Vi øvede hele aftenen og derefter
hoppede vi i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen.
Fredag stod vi tideligt op og spise morgenmad og gik
derefter straks i gang med at synge. Hele dagen skiftede vi imellem at øve hele
koret sammen og øve de forskellige stemmer hver for sig. Efter frokost havde vi 2½ time til at gøre
hvad vi ville. Lejeren vi var på ligger helt ud til Superior Sø (en af de 5
store søer), så vi gik ned til stranden og fik noget frisk luft. Jeg fik også
taget nogle billeder med mit nye kamera. Det var en superflot dag, så det var
rigtig heldigt at jeg havde fået købt mig et kamera.
Efter vores ”pause” havde vi igen kor prøve indtil aftensmad
og efter maden fortsatte vi igen til langt ud på aftenen. Da vi var færdige med
dagen prøver, holdte vi video-aften i storsalen. Vi så disney’s ”brave” –
faktisk en rigtig sød film, jeg kan virkelig godt anbefale den.
Lørdag stod vi igen tideligt op og efter morgenmaden sang vi
alle sangene igennem nogle gange. Derefter spiste vi en meget hurtig frokost og
kørte til Nothern Michigan University og holdte general prøve og derefter sang
koncert.
Vi sang 5 numre:
Vi startede ud med Beethovens ”Hallelujah” fra Mount of Olive, derefter sang drengene ”All
Trough the night”. Bagefter sang vi ”Under the sea”(havet er skønt) fra disneys
den lille havfrue. Vores pianist
spillede derefter to numre(O mio babbino caro og You raise me up) og så var det
blevet tid til pigernes store nummer, Caldwell & Ivory’s ”Joshua”,
hvorefter vi sluttede af med ”Betelehemu”, en nigeriansk julesalme.
Det var et virkelig sjovt program og jeg er virkelig glad for
at jeg meldte mig til det. Alle der var i koret kunne synge og havde lyst til
at synge og det gør det bare så meget sjovere. Desuden mødte jeg en masse søde
mennesker og lærte en masse dejlig musik (+ jeg fik en T-shirt!)
Så nu kan jeg (og 60 andre gymnasieelever fra 8 forskellige
skoler) sige at jeg var en del af Superior Select High School Choir. Og det er
da ikke så lidt.
Men puha, jeg var dog lidt træt da jeg kom hjem lørdag
aften.
I dag (søndag) startede jeg dagen ud med at tage i kirke,
men ikke ”min” kirke. Vi skulle nemlig til barnedåb, da en af Sam venner’s
førstefødte søn skulle døbes og de havde spurgt om ikke Sam ville være hans
gudfar.
Familien er medlemmer af en Lutheransk kirke og pludselig
kunne jeg se endnu en forskel mellem den kirke jeg er en del af herovre
(metodist) og den danske folkekirke(lutheransk) – Man rejser og sætter sig meget
mere op i den Lutheranske end i ”min nye kirke”!
Resten af dagen i dag har jeg brugt på at skype med min mor og søster, gøre badeværelser rene, lave lektier og skrive 2x blogindlæg, samt spise chokolade som min søde, dejlige morfar har sendt til mig sammen med et laaangt brev, tusind tak.
Jeg savner jer og håber at i alle har det godt. Her kommer så nogle billeder taget med mit nye kamera.
-Astrid
Ingen kommentarer:
Send en kommentar