Denne her uge har været præget af eksamen, terminsprøver,
midterm – hvad du nu kalder dem. Jeg tror at jeg vil kalde dem midterms. Det er
sådan at skoleåret på min skole er delt op i fire dele. 4 ”quarters”. 2 ”quarter”
giver 1 semester. Et skoleår er to semestre. Og i midten af januar endte første
semester.
Det betød at nu skulle vi tage vores eksamener. Fordi vi
havde snedage lige efter ferien, nåede vi kun at være i skole 3 dage inden vi skulle
tage eksamener(og fordi jeg var syg, havde jeg kun 2 dage). Eksamener i USA er
meget anderledes end i danmark. For det første tage du din eksamen i
klasselokalet med din lærer, du har op til 3 eksamener på en dag, alle eksamener
er multipul-choice og de varer mellem 1 og 1½ time. Så det var virkelig noget
andet end mine danske afgangs – og terminsprøver. De varer jo helt op til 4
timer! Men fordi de er så korte, så bliver der heller ikke forventet meget af
dig. De fleste af spørgsmålene, hvis ikke alle, har du haft før på de andre
tests. Og desuden tæller prøven kun 20% af din semester karakter.
20% er eksamen, 20% er tests, 20% er quizzer og 40% er
lektier…. Så hvis du bare laver dine lektier, er du nærmest garanteret at bestå
klassen. Det er også derfor at det undrer mig at så mange af mine amerikanske
klassekammerater dumper deres klasser. I både min kemi og geometri klasse var
det en tredjedel af klassen som dumpede til eksamenen. Det er altså ret så
mange. Og min lærer(samme i begge klasser) var helt nonchalant omkring det. ”det
er helt normalt at 33% ikke består min eksamenen, jeg ser det hvert år”. Jeg
sad bare og tænkte, at hvis hun ser det samme mønster, år efter år, skulle hun
måske kigge lidt på den måde hun underviser på… Jeg fik for resten den højeste
score i begge klasser… Men det er lidt snyd, jeg har nemlig allerede lært det
meste af det hun underviser os i, i Danmark.
Jeg skulle til eksamen i engelsk(98%), fransk(97%), verdens
historie(96%), geometri(95%) og kemi(93%). Desuden skulle jeg testes i orkester(spilletest)
samt tage en teoritest. Alt gik godt og
jeg kom ud med 4 A’s og 1 –A. i orkester og kor fik jeg A i semester karakter.
Torsdag var min sidste eksamen og fredag havde vi fri. Jeg
brugte min fridag sammen med Lena. Vi tog til Marquette sammen og tog i Target
for at købe en fødselsdagsgave til hendes værtsmor. Vi endte med at lave en
kurv med forskellige små ting, såsom en dvd, en god bog, babytøj(hun er
gravid), hendes ynglings slik osv. Derefter viste jeg Lena det økologiske
supermarked som Trina og Sam havde vist mig weekenden før. Det er et helt
fantastisk sted , med nødder og forskellige kornsorter i løsvægt, rigtig yoghurt, rigtig ost, Rigtigt brød osv. Jeg fik købt mig noget frisk mozzarella,
parmesanost og humus. Umhhh…
Efter at have været i Marquette tog vi over til Emily(lena’s
værtsmor)s forældre for at spise aftenmad og derefter tog vi hjem og havde en
sleep-over hos Lena. Dagen efter stod vi tideligt op og lavede fødselsdagsmorgenmad.
Efter at vi havde vækket Emily med sang og spist morgenmad, tog vi endnu engang
til Marquette, denne gang for at gå i biografen og spise frokost. Vi så ”The
lone survivor”, som er en krigs film der foregår i Afghanistan. Normalt er jeg
ikke (Slet ikke) til krigsfilm, men den var faktisk ok. Vi var alle græde
færdige i slutningen af filmen, da de viste billeder af de soldater som var blevet
dræbt på den rigtige mission i 2010– filmen var baseret på en rigtig historie.
Søndag var mig, Lena og Frederikke blevet spurgt om vi ikke ville være "greeters" i kirken om søndagen. Og det ville vi da gerne. Når man er "greeter", er det ens job at stå ved døren og sige hej, og trykke hånden på alle dem der kommer i kirke den morgen (mellem 120 og 180). Normalt tager jeg ikke "pænt"tøj på i kirke - for det meste nøjes jeg med cowboy-bukser og en sweatshirt, nogen gange har jeg endda sweatpants på! Men fordi vi var "greeter", besluttede jeg mig for at tage en pæn kjole på - også selvom det var mega koldt udenfor.
Eller er det ikke sket så meget. Mine dage er meget
ensartede. Tidligt op, skole, svømning, lektier(hvis jeg har nogen) og sove.
Men det er fordi at det er hverdag. Det som var nyt, er nu blevet daglig dag –
lige som det skal. Jeg svømmer stadig meets og bliver ved med at prøve at sætte
min tid ned.
Nu må i ha’ det rigtig godt alle sammen.
Astrid
sne... |
Lena |
US41 - lige uden for Bonanza |
Vores "valentine"træ |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar