Nu har jeg svømmet i 3 måneder. 2 ½ time hver dag i 3
måneder. Nu har jeg beklaget mig over svømning i tre måneder. Og nu savner jeg
det helt vildt.
Svømning har været hårdt. Rigtig hårdt til tider. Men jeg
har presset mig selv, jeg er blevet meget bedre og jeg har haft det rigtig
sjovt. Og nu er det slut. D. 15 februar havde vi vores sidste meet – U.P
FInals.
Men før jeg fortæller jeg om hvordan dét gik for sig, vil
jeg fortæller jer lidt mere om hvordan svømning har været og hvad det præcis er
jeg har brugt hver eneste eftermiddag på de sidste tre måneder.
Når klokken ringer ud efter Verdens Historie, min syvende og
sidste time på dagen, skynder jeg mig til mit skab, som heldigvis er lige uden
for klasselokalet og pakker mine ting – har jeg lektier for, har jeg min violin
med hjem i dag osv. Derefter skynder jeg mig ned af trapperne fra 2.sal og ud
af bagdøren mod bussen. I Bussen møder jeg de fleste af de andre Ishpeming-svømmere.
Vi spiser lette snacks(müsli-barer er dine bedste venner når du svømmer),
snakker om træning, skole og venter på de sidste personer. Nogen gange bliver
vi nødt til at dele bus med middleschool-strygeorkesteret, men for det meste
har vi vores egen bus. Når vi har tjekket at alle er i bussen sætter vi afsted
og kører mod Negaunee highscchool, hvilket typisk tager 7 minutter.
Når vi kommer til skolen, søger vi ned bagerst af gangen og
ved siden af idrætshallen går vi først ned engang, og derefter en gang til,
indtil vi er 2 niveauer under hovedbygningen. Her ligger vores omklædningsrum.
Negaunee pigerne er der allerede, og de gule omklædningsrum med de blå skabe er
fyldt med snak. Jeg har alle mine ting i mit skab, som står op mod ende væggen.
Det indeholder alt hvad jeg har brug for: 2 træningsbadedragter, 2 badehætter –
min gamle lilla og min nye officielle gule træningsbadehætte, min t-shirt for
drag, mine afkortede sweatpants, ørepropper, hårbørste + hårelastikker og et
håndklæde. Efter at vi har skiftet til vores trænings tøj, går vi ned til
poolen. Selve poolrummet, eller ”Dækket” er ret stort. Der er 6 baner og vi er
opdelt efter hvor hurtige vi er og hvilket event vi svømmer. Begyndere er bane
1 (Mig) og bane 6 er langdistance.
Når alle er klædt om råber vores kaptajner
an og vi går i gang med at strække ud. Når vi er færdige med udstrækning henter
vi vores træningsredskaber fra opbevaringsrummet. Nogen hopper i vandet, andre
taler og vi piger hjælper hinanden med at få badehætterne på. Men hvis vores
coach begynder at tælle, er det bare smide alt hvad du har i hænderne og hoppe
i vandet. Han tæller nemlig ned fra 10 og for hver sekund han går i minus,
lægger han en ekstra 25 meter sprint til vores træning. Og tro mig! Hvis du er
den sidste i vandet, så bliver du ikke populær hos resten af holdet. Igen gider
ekstra sprints.
Når vi så alle sammen er i vandet går vi i gang med
træningen. Vores opvarmning er mellem 1000 og 1500 meter. Den består af
forskellige former for øvelser. Fx ”pull” hvor vi kun bruger armene, ”kick”
hvor vi kun bruger benene, ”K-L-R-S” som står for kick, venstre arm, højre arm,
fuld ”stroke”. Det kan også være ”IM” som står for ”individuel medley” – altså
hvor du svømmer alle fire svømme arter (crawl, brystsvøming, ryg-crawl og butterfly).
Efter vores opvarmning går vi i gang med dagen program. Det kan bestå af mange
forskellige ting så som ”gators” (sprint 25m, 10 armbøjninger, sprint 25m, 15
mavebøjninger) ”head down free”(25m crawl sprint uden at trække vejret),
”Lungbuster” (spring i fra blokken, svøm 25m under vand) ”Dead pans”(25m sprint
-50m drill -25m sprint), ”pull-ups”(hiver dig selv op af vandet i den dybe
ende). Det lyder måske nemt, men husk på at vi aldrig laver mindre end 10 af
hver – mange gange 15 eller 20. Vi laver desuden også konditionstræning,
pulstræning og langdistance. Når kl. bliver 5, begynder ”the divers” (dem der
konkurrer i udspring) at træne og nogen gange er det her at vi går i gang med
teknisk træning – vi træner start, vendinger, afslutning osv. Når der er 10
minutter til bage går vi i gang med vores 10 (eller flere) sprints. 17.30 er
det slut, og nu er det bare at tage bane-delerne(jeg har inden ide hvad de
kaldes op dansk) op og lægge ting på plads.
Derefter går vi tilbage til omklædningsrummet, skylder os
af, tørrer, skifter tøj, og pakker vores ting. 17.45 kører bussen, men siden
Abby har bil, kan hun kører os hjem. Ca. kl. 18.10 er vi hjemme og klar til at
spise aftensmad.
Nogen gange laver vi nogle andre, mere sjove ting. Fx havde
vi om mandagen vores årlige ”GATOR 30”. Det er en hold konkurrence, hvor det
gælder om at svømme poolen rundt. Man svømmer sammen 2 og 2, hver svømmer 15
gange rundt og det er ”kick” så du må kun bruge benene. Desuden skal du ud og
røre de 4 kegler. Det var virkelig sjovt.
Sådan har min eftermiddag set ud i 3 måneder. Men nu er det
slut. U.P Finals var det sidste meet. Fordi det er Finals – altså fianlen- er
det helt anderledes end vores andre meets. For det første deltager alle de
skoler i upper michigan som har et svømmeteam. Flere skoler har, ligesom os,
slået sig sammen, så vi var omkring 10 teams og 300 deltagere.
Vi tog afsted kl. 7.20 om morgenen og efter opvarmning, var
det ellers bare tid til at vente. Vi kunne ikke være på selve dækket under de
andres konkurrencer, altså de events vi ikke selv svømmede, så i stedet sad vi
i vores lille tildelte område eller i den lille biograf, hvor vi kunne se en
live transition inde fra selve poolen. Hele dagen blev nemlig optaget og sendt
live på tv. I hvert event var der mellem 4 og 6 heats. Ved det sidste heat i
hver diciplin, det med de 6 bedste svømmere, kom de marcherende ind, og blev
præsenteret af speakeren. Det var ret vildt. I løbet af hele dagen, var jeg kun
i vandet til opvarmning og så mit ene event. Jeg svømmede 50free og fik min
bedste tid. Wow hvor var jeg glad!
Mit hold vandt ikke nogen rigtig pris, men vi fik da et par individuelle
medaljer. Marqueete vandt point konkurrencen for både drenge og piger. Det var
enlig ikke nogen overraskelse. De vinder nærmest alt, i alle sports.
Men nu må i ha’ det godt
Astrid
 |
| Nogen gange har jeg også tid til at stå på hovedet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar