Det er nærmest ligesom et marathon – eller vent, jeg har jo aldrig løbet sådan et, så lad mig
skrive det om – lige som et cross-contry løb. De første mil går meget langsomt
og så pludselig er det ikke lige noget man ligger mærke til – indtil man
pludselig er i mål.
Sådan har det lidt været med min sidste uge inden ferien.
Her i USA er de jo ikke ligeså heldige som ferietosserne i Danmark. Der har vi
jo ferie hver anden måned! Denne her juleferie er min første siden jeg kom
herovre – hvis man da ikke lige medregner min forlængede weekend i forbindelse
med Thanksgiving. Så den var virkelig tiltrængt.
Men først var der jo lige en sidste skoleuge der skulle overstås.
Og som selvvanlig med mig, så var den selvfølgelig proppet til randen med
aktiviteter – som sædvanlig...
Faktisk havde jeg været så stresset i løbet af de sidste par
uger, at jeg bare trængte til en hjemmedag. Vi får en ”fridag” i hvert semester
(altså ikke fra skolen, fra min familie) og sådan havde jeg altså bare lige
brug for. Så mandag fik jeg sovet længe, skypet med min familie og bare slappet
af. Jeg fik lavet nogle lektier osv. En
gang i mellem har man altså bare brug for at slappe af… Så det var lige hvad
jeg gjorde!
I denne her uge havde jeg min orkesterkoncert. Vi har øvet
en masse numre og her i løbet af december valgte min lærer så de 5 numre som vi
skulle spille til koncerten. Koncerten var meget lang… Først spillede de små ”fællestimen”
som vi ville kalde det på Hillerød musikskole. Altså de elever der har spillet
alt fra 4 måneder og til 2 år. Derefter kom de lidt ældre og derefter var det
6-klasseorkesteret, 7-klasseorkesteret og 8-klasseorkesteret, de spillede nogle
numre hver for sig og nogle sammen og derefter blev det vores tur.
Vi spillede
5 numre – Faires (en mannheimer-steamroller udgave af feernes dans fra
nøddeknækkeren) hvor vi havde en balletdanser til at danse foran orkesteret,
Away in a Manger, Farandole (L’Arlesienne-suite), I’ll be Home for Christmas og Let there be peace
on Earth. Det var en rigtig fin koncert, selvom der var nogle i orkesteret der
blev lidt mugne over at vi havde koncert tøj på i stedet for nattøj som
traditionen foreskriver. Men jeg syntes altså personligt at det set meget bedre
ud når man har koncerttøj på – jeg siger det altså bare!
Dagen efter (torsdag) havde jeg så det sidste meet før juleferien.
Det blev afholdt i Manistique, som ligger to timer herfra. Manistique’s pool er anderledes. Den er
lavandet, varm og har ingen udspringsblokke. Det er så at sige ikke lige en
superpool for konkurrencesvømning. Derfor overraskede det mig meget at jeg fik
min bedste tid, jeg fik barberet hele 3.04 sekunder af min nuværende rekord for
50 yard Crawl. JepJepJep!
Fredag var sidste skoledag inden ferien. Og lige på det her
punkt er den danske og den amerikanske skole ens – man laver ikke noget som
helts skolerelateret den sidste dag inden ferien. Jeg lavede virkelig ikke noget – overhovedet.
Eller det vil sige næsten. Skolen holdte nemlig sit årlige talentshow fredag
eftermiddag. Og jeg deltog. Mest for sjov, da jeg ikke rigtig havde haft tid
til at øve. Jeg sang ”When you
Believe” fra Prinsen af Egypten (acapella). Abby optrådte med ”what if
god was one of us”. Ingen af os vandt, men det var nu også ok – det var ikke
derfor at jeg deltog.
Efter talentshowet havde jeg træning, men det var ikke rigtig
træning – det var vores Alumni-meet. Det nuværende svømmehold mod gamle elever
og vores lærere. I stedet for ”normale” events så var det mere træning baserede
events. Fx var der svømning hvor man
skulle skubbe hinanden på et surfboard. Det var rigtig sjovt – bare fis og
ballade. OG! Vi vandt!
Søndag var jeg til julefest for udvekslingsstudenterne hos
min cordinator Jill. Det var super hyggeligt. Vi spiste pizza, småkager og
snacks samt fik spillet forskellige spil og lært lidt mere om hinanden og vores
forskellige kulturer. Vi havde alle medbragt en gave så vi kunne lege ”secret
santa” eller ”nissevenner” som man nok ville sige på dansk.
Jeg håber at i har haft en rigtig god jul – jeg skal nok
sørge for at i snart hører om min!
Tusind, tusind mange tak for julegaver, julekort og beskeder
– det betyder virkelig meget at i tænker på mig og følge med i mit amerikanske
eventyr.
Knus og julekram fra Astrid
Mig og Lena |
"Fællestimen" |
Mit orkester. Jeg sidder til venstre, anden række fra dirigenten, andet sæde (du kan ikke se mig på billedet) |
Julesmåkager |
Det hvide juletræ - det eneste af vores tre juletræer der ikke er et rigtigt grantræ |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar