tirsdag den 3. september 2013

NEW YORK!

Nu er det blevet tirsdag og i aften skal jeg møde min værtsfamilie(!), men i skal da ikke snydes for et blog indlæg om Softlandingcamp i NYC!

Lørdag:
Lørdag morgen tog jeg afsted mod Kastrup lufthavn hvor jeg skulle mødes med nogle andre udvekslingsstudenter fra Explorius og flyve mod London. Vi var 5 unge, 2 piger og tre drenge (2 af drengene og den anden pige var fra sverige). I London havde vi 5 timers ventetid, som vi brugte på at komme igennem security (igen) og spise frokost (billig sushi yeah!)

Derefter tog vi flyet mod New york. På flyet mødte vi andre udveklsingstudenter fra norge og finland, men vi fik først talt med dem da vi nåede til new york. 
Selve flyturen var fin, selvom det aldrig er sjovt at sidde i det samme sæde i 7 timer. Men vi fik sovet og spist noget dårlig fly mad, så det var ok. I det mindste havde vi ikke nogen turbulens :-)

Da vi ankom til New York blev vi hentet af en Explorius medarbejder og kørt til hotellet. Jeg kom til at dele værelse med en finsk og en svensk pige. Vi havde alle sammen jetlag og var trætte, så vi gik på hovedet i seng.

Søndag:
Søndag skulle vi på tur i downtown Manhattan. Vi tog en bus fra hotellet og hentede vores guide på vejen. De næste 5 timer brugte vi skiftevis på at køre i bus med guide, gå rundt, sejle og tage billeder. 
Vores guide, Mike, var rigtig sjov og vidste vildt meget om byen. Vi så bl.a. ground zero, world trade center, mange 9/11 memorials, Brooklyn bridge og The Statue of Liberty. Vi hørte også en masse om bygninger vi kørte forbi, New Yorks historie og hvordan new york er idag. 
Bagefter den guide tur blev vi sat af på Broadway, hvor vi fik lov til at gå i 5 timer og shoppe og se byen. Der så vi bl.a  Chinatown, little Italy og Soho. 

Bagefter tog vi hjem til hotellet, hvor der var et møde, Adapting to America. Der var ikke rigtig noget nyt i det, det var lidt en repetition af regler og gode råd fra de voksne på campen, de fleste af dem har selv været udvekslingsstudenter. Vi var kun seks på mødet, for alle andre skulle flyve dagen efter. Da mødet var slut, var vi trætte og lå bare og snakkede/var på facebook til vi gik i seng.

Mandag:
Mandag var vi igen på en guidet tur, denne gang i midtown og uptown. Ligesom dagen før kørte vi skiftevis rundt i bussen og gik. Vi så bl.a Central park, 5th avenue, Grand central terminal, Times squarre, rockerfellercenter og top of the rock, den del af Broadway hvor alle teatrene er, Greenwich village, Chelsea market og (igen) mange bygninger, denne gang var der var optaget film, eller hvor kendte mennesker bor. Vi så bl.a. der hvor Steven Spielberg og Woody Allen bor.

Vi gik også en tur på den nedlagte high line, som nu er blevet lavet om til en park og bygningen hvor friends er optaget.

Efter turen fik vi lov til at gå rundt og shoppe. Vi gik bl.a. på 5th avenue og Broadway og kom også op på toppen af rockerfeller center. Alt er simpelthen så billigt her! Men ikke nok med det, så er folk virkelig venlige og medarbejderne i butikkerne er meget servicemindede. De kommer hen og hjælper en, snakker med en og er bare rigtig søde. Der var endda en politimand, som fandt sin iphone frem, så han på et kort kunne vise os hvor en bestemt butik var. Den venlig og høflighed som folk her udstråler kunne danskerne godt lære noget af!

New York er en rigtig fed by. 2 dage er slet ikke nok. Jeg vil rigtig gerne tilbage hertil og opleve mere af byen, der er stadig så meget jeg gerne vil se!

Mandag var helt klart den bedste dag, fordi at jeg der havde lært nogen af kende, som jeg kunne være sammen med og ha' det sjovt sammen med. Det savnede jeg lidt den første dag. Det, der for det meste sker, når du putter unge mennesker som ikke kender hinanden, fra 4 forskellige lande, sammen, så søger folk automastisk sammen med dem, som taler deres eget sprog. Det er nemmere, for så skal du ikke bruge kræfter på at tale et andet sprog (lidt ironisk når vi nu er udvekslingsstudenter).
Det syntes jeg måske lidt at jeg var et offer for den første dag, da jeg var den eneste danske pige og alle talte deres eget sprog. Jeg var måske heller ikke så god til at opsøge de andre i deres små "grupper". 

Dagen efter prøvede jeg at komme efter det, jeg opsøgte de andre og spurgte om jeg ikke måtte side sammen med dem, være sammen med dem om eftermiddag osv. Mandag brugte jeg sammen med tre norske piger og en dansk pige som kom dagen efter mig, og jeg havde det rigtig sjovt. De forstod dansk og vi forstod norsk, så vi kunne tale sammen på vores eget sprog. Om aften købte vi noget take-away og spiste sammen på et af værelserne efter fly mødet. 

De andre var vidst lidt misundelige på  mig fordi jeg først skal afsted 11.45 fra hotellet. De andre skulle allesammen afsted mellem 3.30 og 6.30. 
Jeg skal rejse alene til Marquette. Jeg skal først flyve til Pittsburgh, derefter Chicago og til sidst skal jeg med et fly til Marquette, hvor jeg bliver hentet af min værtsfamilie. Jeger først fremme engang i sent i aften (22+). 

Jeg fik også købt mig nogle ting i New York, selvom det nærmest er ingenting i forhold til hvad de andre piger har købt. Jeg har købt en kjole (surprise!), en skoletaske, noget makeup og en I <3 NY trøje til at sove i. 

Åhh! Og så har jeg forresten prøvet af køre med en gul taxa! Nogle af de piger jeg var sammen med, ville gerne i Abercrombie and Fitch, men det var 20 gader væk, så vi skulle tage en taxa. Vi blev nødt til at dele os, da vi ikke kunne være 5 i en taxa. De havde lige fået adressen, og mig og Emma (den danske pige) havde ikke hørt den, og det hele gik lidt hurtigt og pludselig sad vi i en taxa og vidste ikke hvor vi skulle hen. De havde råbt adressen til os på norsk og det gik lidt hurtigt, så vi troede at vi skulle til 5th ave og 32th st, mens at butikken lå på 5th ave og 66th st. Da vi kom frem til det forkerte sted, blev vi enige om at vi ikke behøvede at gå i den butik og gik på Starbucks i stedet. Derefter gik vi tilbage mod Grand Central Terminal. 

Her er lidt billeder fra New York. Mit kamera gik i stykker søndag morgen, så det er kun billeder taget med min fantastiske Iphone 3 (kameraet virker forresten igen, jeg gav det nogle ordenlige bank i går aftes, og så funkede det igen. Typisk mig). Jeg lover at der nok skal komme bedre billeder, når je lige får mailet til de andre :-) 

Hilsen Astrid



Ingen kommentarer:

Send en kommentar