På det her tidspunkt for 10 år siden, var jeg godt i gang med sidste halvdel af mit udvekslingsophold i USA.
Det er lidt cliché at skrive, men det føles på en måde som virkelig lang tid siden, og på den anden side kan jeg stadig huske det ret tydeligt.
De sidste 10 år (eller bare de sidste 7, siden jeg sidst skrev herinde) er der sket mange ting. Både i mit liv, men især også med min værtsfamilie. Jeg tror, at hvis jeg fortalte Astrid for 10 år siden, hvad der er sket, ville hun ikke tro på det.
Det gode er, at jeg faktisk her 10 år senere stadig har kontakt med familien Johnson. Ikke ugentlig, men et par gange om året. Jeg har primært kontakt med Bria, den ældste søster som jeg også delte værelse med, og en gang imellem har jeg også kontakt til Trina.
Jeg har kun besøgt familien en enkelt gang siden de 7 uger jeg tilbragte med dem i sommeren 2017. Det var i 2019 til Brias bryllup med Aaron. Det faldt i efterårsferien, hvor jeg havde fri fra Uni, så det passede perfekt med, at jeg kunne tage derover og være med i festlighederne optil og efter brylluppet.
Aaron er den næstyngste ud af 11, så der var virkelig mange mennesker med til brylluppet. Hans familie drikker heller ikke alkohol, så derfor blev der bl.a. ikke serveret alkohol den første halvdel af festen, ligesom Bria havde to polterabends - en med og en uden alkohol.
Siden jeg besøgte dem i 2017, har Bria snakket om at hun ville komme på besøg i Danmark. Men først bryllup, så kom der Covid-19, så hus, så baby osv. Jeg tænkte, at det nok ikke kom til at ske. Men i november 2023 lykkedes det! Bria, Aaron og deres datter Elara Lou på halvandet var på besøg hos Mikkel & mig København. De var her kun en uge, i midten af november. Jeg havde advaret dem om, at det nok er det værste tidspunkt at besøge Danmark, men det var det eneste tidspunkt, hvor de begge kunne få fri. Vi havde en rigtig hyggelig uge, og det var rigtig dejligt at se både Bria og Aaron igen - og møde Elara! Desuden var det også rart at Bria mødte Mikkel, siden hun har hørt om ham fra starten - ja før vi overhovedet var kærester, dengang jeg var på udveksling. Vi fik vist dem must-see i København, vandret byen tynd, snakket ørene af hinanden og introduceret dem alle tre til dansk julefrokost-mad.
Jeg drømme om at tage Mikkel med til USA og så kører op og besøge familien i Ishpeming. Jeg kunne godt tænke mig at vise Mikkel byen, selvom jeg ved at den nok ser lidt anderledes ud idag.
Det vil nok også være mærkelig at tage tilbage af en anden grund. Jeg har ikke haft særlig meget kontakt med Sam de sidste par år, og det er der en særlig grund til. Sam sidder nemlig fængslet og afsoner en dom på ca. 20 år. Det har været et mærkelig forløb, lige fra han blev anholdt i januar 2020, til domsfældelsen i sommeren 2022 - og efter! Jeg blev spurgt, om jeg ville indsende et statement til retten - sådan en slags "karaktervidne", hvilket jeg gjorde og ellers så fulgte jeg bare med fra sidelinjen. Familien mener at Sam er uskyldig dømt, men har ikke råd til at anke dommen til næste instans - det er det amerikanske retssystem i en nøddeskal. Det er en meget mærkelig situation og gør helt sikkert også, at jeg ikke har lige så meget kontakt med familien.
Puha... Ja, hvordan kommer man lige videre fra den?
Anyway, jeg er stadig meget glad for, at jeg tog på udveksling. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte så meget. Både om mig selv, det amerikanske system, sproget osv. Jeg har siden da været mange gange i USA og i sommers havde jeg Mikkel med og viste ham USA (Florida).
I dag bor jeg i København sammen med Mikkel og læser Jura på Universitet. Den havde Astrid 16-år nok ikke set komme!
Sider du derude og drømmer om at komme på udveksling, så tøv ikke! Det er virkelig en helt ubeskrivelig oplevelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar