tirsdag den 20. august 2013

11 dage endnu!

Jeg venter stadig på værtsfamilie. Intet nyt på den front. Men jeg ved at jeg får en værtsfamilie inden 11 dage, da d. 31. august er fristen for de amerikanske organisationer. Inden da skal de have fundet vores værtsfamilier. Så 11 dage endnu!

Tænk at jeg passerer d. 20. august uden at have fået familie! Mange jeg har talt med, siger at det er for dårligt, og at jeg burde klage til Explorius. Men det har jeg ikke tænkt mig, for da jeg meldte mig til programmet, vidste jeg godt at der var en chance for at jeg ville få sen placering. Jeg troede bare ikke at det var mig, som ville få en sen placering. Men nu sidder jeg her og venter. Og venter.
Jeg kan ikke rigtig gøre andet.

Men jeg kommer alligevel til at tænke på "hvad hvis der nu ikke er nogen som vil ha' mig", " er min ansøgning så dårlig", "hvad er galt med mig?". Selvom jeg prøve at være positiv det meste af tiden, kan jeg godt ryge ned i et hul en gang imellem.

Dog er jeg godkendt af Explorius og derved garanteret en plads, dvs. at jeg under alle omstændigheder kommer til USA. Der er nogle elever i Explorius-programmet som er "betinget godkendte". Det er de blevet enten på grund af allergier, sygdomme eller dårlige karakterer. Hvis man er betinget godkendt, er man ikke garanteret en plads(dog er alle Explorius's elever de sidste mange år kommet af sted). Mange af de betinget godkendte elever har valgt at starte i gymnasiet, så de er med fra starten hvis de nu ikke skulle komme af sted.

Så nu venter jeg. Jeg venter. Og venter
Jeg skal nok give lyd fra mig, så snart jeg ved noget!


- Astrid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar