fredag den 19. april 2013

Pre-informationsmøde

I dag modtog jeg min "Student Handbook" og "Student Pre-Departure Orientation Workbook" fra CETUSA.
Det er to dokumenter som jeg både skal læse igennem inden jeg tager til informationsmøde, samt have med i USA. De indeholder oplysninger om CETUSA, regler og hvad jeg skal forvente af livet som udvekslingsstudent i USA.
Min nye "Arbejdsbog"
Desuden gennemgår de en masse grundlæggende ting, som man måske godt kunne glemme, hvis ikke det var fordi det stod der.
I "arbejdsbogen" er der desuden en masse spørgsmål, skemaer og quizzes som man skal lave.

Jeg skal til informationsmøde på søndag. Til informationsmødet skal vi bl.a. høre om processen, altså hvad der sker fra nu af og indtil jeg kommer hjem, høre forhenværende udvekslingsstudenter fortælle deres historier, samt tage et kursus i konflikt håndtering. Det er det første sociale arrangement med Explorius siden jeg tog SLEP-testen i december, så jeg glæder mig til at tale og bare høre mere om den oplevelse der ligger ude i horisonten og venter på mig.

Og der ikke lang tid til jeg rejser. Jeg kan flyve allerede fra d. 21 juli (tror jeg) så det er om 3 måneder!!!!! Så jeg sidder på et fly om 3-4 måneder. Det er lidt urealistisk at tænke på. Jeg husker det som om det var i går, at jeg var nervøs over at jeg ikke skulle blive godkendt til interviewet, eller da jeg for vild, inden jeg skulle til slep-test.

Nu er ventetiden snart ovre... Eller på en måde er den lige begyndt. Jeg blev godkendt af CETUSA for 10 dage siden, så jeg venter og venter og venter bare på at få min værtsfamilie!

Jeg håber at i nyder det dejlige forårs vejr, det gør jeg i hvert fald!

Astrid

Årets første Anemoner!

Min klasse nyder det gode og lidt blæsende vejr


Ingen kommentarer:

Send en kommentar