Visum og besøg på ambassaden

I mandags var jeg inde på den amerikanske ambassade for mit visa-interview. Den lange visumansøgning havde jeg allerede fyldt ud hjemmefra, så det var bare at møde op med pas, DS-2019, DS-160, diverse kvitteringer og et ekstra billede.

Jeg havde tid på ambassaden 10.30, men jeg kom allerede kl. 10, for hvis der nu var noget galt, så havde jeg tid til at fixe det. Det viste sig at det var en rigtig god ide at komme i god tid. For da jeg skal ind, viser det sig, at man ikke må have andet elektronisk udstyr med ind, end ens mobiltelefon (som i øvrigt skal afleveres). Så der stod jeg i København, helt alene, med en ipad som jeg ikke måtte få med ind. Den måtte jeg ”finde et sted at opbevare” som den venlige vagt sagde. Heldigvis arbejder min far i indre by, så da jeg ringede og forklarede mit problem, var han nærmest allerede på vej for at hjælpe mig. 10.25 kunne jeg komme ind på ambassaden, ipad-fri.

Jeg havde forestillet mig at den amerikanske ambassade ville være dette flotte rum, evt med marmorgulve, store rum, fine skranker osv, men der blev jeg skuffet. Når først man var kommet igennem sikkerhedskontrollen, trådte man ind i et rum der mindede om enn krydsning mellem en læges ventesal og et dsb kontor.

Der var 4 skranker, en masse stole/bænke og ikke særlig meget gulvplads. Når man trådte ind trak man et nr og derefter kom der en ung dame og hjalp en med at samle alle ens papirer. Så ventede jeg indtil jeg blev kaldt op til den første skranke. Damen tog imod mine papirer og tjekkede at alt var der. Så ventede jeg igen. Næste gang jeg blev kaldt op, skulle jeg have taget fingeraftryk. Så ventede jeg. Til sidst blev jeg kaldt op til mit visa-interview. Mit interview var nogenlunde sådan her:

Visa-dame: so you’re going to the US?

Mig: Yes

Visa-Dame: For how long?

Mig: 10 months, a whole school year

Visa-Dame: do you know where you’re staying

Mig: No, I’m still waiting for my host family

Visa-Dame: Is it your first visit to the US

Mig: Yes

Visa-Dame: okay…Your visa has been approved, thanks for coming.

Så det var det. Efter lidt over en time kunne jeg smutte ud igen. Så hvis du ikke har været på ambassaden endnu, så er der ikke noget at frygte. Alle vagterne og nogle af medarbejderne taler dansk, og selv hvis de ikke gør så er det ikke meget vanskeligt. Jeg tror at jeg talte med dem i 2 minutter i løbet af de 70 minutter jeg brugte på ambassaden. Så hvis bare du husker ikke at medbringe elektronisk udstyr og ellers bare opfører dig pænt, så skal det nok gå.

-          Astrid

JAAAA! Visum!