Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få ringet til
lægen og bestilt en tid til Tuberkulosetest. Det er også ved at være i sidste
øjeblik, siden jeg skal på ferie de næste to uger og når jeg kommer hjem kan
jeg jo nærmest allerede rejse!
Så i går var jeg oppe på Hillerød hospital for at få
foretaget prøven. Når man får taget en tuberkulosetest får man sprøjtet en
væske ind under den øverste del af huden. Så venter man i 3 dage og hvis huden
ikke er hævet og rød, er man ikke i fare for at smitte.
Det gjorde en lille smule ondt, lidt ligesom hvis man bliver
stukket af en bi, men det gik over efter 2 minutter. Nu render jeg bare rundt
med en cirkel på min arm så de på mandag kan se hvor de har stukket mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar