Fra marts til Maj

I slutningen af april skrev jeg det seneste indlæg på min blog. Det handlede om events som var sket mere end en måned før jeg skrev selve indlægget.

Og efter det indlæg blev der stille.

Det var virkelig ikke med vilje. Det var min intention fra begyndelsen at denne her blog skulle beskrive et udvekslings ophold fra den spæde begyndelse og helt til slutningen. Men sådan kom det desværre ikke til at gå.

Jeg kan berolige jer med, at jeg ikke stoppede bloggen, fordi jeg afbrød mit ophold.  Det var slet ikke fordi jeg havde det svært eller var ked af det. Jeg stoppede bloggen, fordi jeg simpelthen havde så travlt. Mellem tracktræning -og konkurrencer, to musicals, orkester -og korkoncerter, skole, familie og venner, fandt jeg ingen tid til at sidde ned og samle mine tanker og skrive dem ned. Det og at jeg var kommet så forfærdelig langt bagud, gjorde at jeg ikke fik skrevet de indlæg.

men når alt det så er sagt: hvad er det så sket siden midten af marts? Ja, det er vel nemmere at fortæller om hvad der ikke er sket! Men det vil nok føre til alt for meget gætteri, så jeg må vel hellere starte min fortælling.

Mit ”springbreak” i USA blev holdt hjemme. Jeg fik brugt tiden på at slappe af og være sammen med min familie. Både Sam og Trina var på arbejde i ferien, så vi børn var alene hjemme. Det var lidt underligt at have ”forårsferie” når der nu lå bunker og bjerge af sne udenfor.  Vores sne forsvandt ikke før begyndelsen af maj!

Al den sne betød desværre også at de fleste af vores track meets blev aflyst. Det er jo ikke lige til at hoppe, løbe og springe udenfor i 10-20cm sne, med is på jorden og temperaturer under -10 grader. Vi havde nogle få meets inden for, men det var  ikke mange.

I løbet af foråret deltog jeg også i to musicals – en på Negaunee high school og en på Ishpeming High school. Negaunee opførte ”How to succeed in busniess without really trying” og ishpeming opførte ” Guys and Dolls”.

Begge var supergode, men meget forskellige. Hvor ”guys and dolls” er en ældre musical, var den anden en nyere og mere moderne musical – altså i musikken. I negauneess musical spillede jeg i ”orkesteret” eller the Pit orkchestra som de kaldte det. Hvilken oplevelse! Vi var en lille gruppe, to violiner, en cellist, en basist, en trompetist, en trommeslager, en pianist og to saxofonister hvorfra den ene også spillede fløjte og picolo.

At øve til en musical er helt anderledes end at øve til fx en koncert. Her fik vi en kæmpe bog med 40 forskellige stykker musik. Det er ikke så lidt kan jeg sige! Men jeg siger ikke nej til en udfordring og hårdt arbejde, morgen prøver og aften prøver, fik vi det lært. Det var stressende, men også rigtig sjovt. Jeg ville ønske, jeg kunne være med næste år.

Jeg var også en del af Ishpemings Musical. Der spillede jeg ikke i orkester(der var ikke noget, vi havde en pianist og en basist), men var derimod på scenen. Jeg var en del af koret og også baggrundsperson. Det var skønt at spille teater igen, noget jeg desværre ikke har gjort i mange år. Jeg kunne virkelig mærke hvordan jeg har savnet det.

I de sidste 2 ½ uge inden premieren så min dag nogenlunde sådan her ud: op om morgenen, af sted til morgenprøve kl. 7 med ”west end comunity concert orhestra”, derefter skole til 14.50. track træning fra 15 til 16-17 alt efter hvilken dag. Hjem og spise aftensmad og derefter musical prøver fra 18-21.  Som i kan se havde jeg lille smule travlt. Det er også en af grundene til at jeg ikke fik skrevet så meget.

Begge musicals var en succes og det var en fantastisk oplevelse at være en del af dem begge.

Slutningen af april – begyndelsen af maj var jeg til to store fester. Kappa Beta Gamma(på NMU) formal med Bria og IHS Prom.

Brias formal på universitet var meget hyggelig rigtig sjov. Vi spiste dejlig middag og efter præmieuddeling til kappa-tøserne var der dans. Vi havde en dejlig aften og jeg syntes det var rigtig hyggeligt at møde nogen af Brias venner fra universitet.

Weekenden efter var det blevet tid til prom! Alle der kender mig, ved at jeg elsker kjoler, især rigtig fine kjoler. Og ens prom-kjole er jo noget helt specielt, især hvis du spørger de amerikanske piger. Mange af dem bruger flere hundrede dollars på de store festskrud som de aldrig nogensinde kommer til at bruge igen.

Jeg selv brugte mange timer på at finde min kjole og ikke mindst beslutte hvilken af de mange smukke kjoler jeg gerne ville have på.  Efter  have kigget i kjolebutikker og på nettet, besluttede jeg mig for en rød chiffon kjole, specialfremstillet efter mål – i Thailand!

Den kom med posten et par uger inde prom og nej hvor var den flot.

Om morgen på selve dagen stod jeg op, og fik sat mit hår og lagt makeup fra morgenstunden. Efter officielle billeder på skolen var det tid til flere billeder med Bria(min gallapartner). Prom er handler 40% om tøj og makeup, 10% om fest og 50% om billeder!

Sent på eftermiddagen var det blevet tid til grandmarch hvor alle parrene bliver vist frem for et fyldt auditorium.  Derefter tog vi ud og spise inden selve festen gik i gang. Det var faktisk rigtig sjovt. Vi dansede hele natten, tog billeder og havde det skide skægt.

Jeg tror, at jeg vil stoppe det her indlæg nu. Men bare rolig – jeg skal nok fortsætte fortællingen og give jer slutningen. Men der er bare sket så meget at det bliver lidt for meget hvis jeg skal skrive det på en gang. Så for nu- på gensyn!