Hej alle sammen!
Jeg har endnu ikke fået værtsfamilie, men her kommer en laaang smøre om, hvad jeg har lavet i min sommerferie.
Jeg tænkte, at jeg lige ville skrive en lille opdatering, her
i anledningen af at sommerferien slutter for de fleste, og at jeg endnu ikke har
fået værtsfamilie. Vi er nu nået til den. 10. august, og jeg ikke hørt noget
endnu. Vi tror måske, at det kan skyldes en fejl på CETUSA (min partnerorganisation
i USA)’s hjemmeside for værtsfamilier. De var kommet til at skrive, at jeg ikke
var villig til at gå i kirke, hvilket var forkert, for selv om jeg ikke er
troende, så tror jeg, at det er en stor del af den amerikanske kultur og siden
jeg skal på en kulturel udveksling…
Men efter mange mail og telefonopkald er det nu rettet! Så nu
krydser jeg fingre for, at det snart er mig som får det gyldne opkald fra Explorius.
Udover at jeg har ventet en del siden mit sidste indlæg, så
har jeg også holdt sommerferie med min dejlige familie. Jeg startede
sommerferien ud med at holde et farewell party, siden vi ikke vidste om jeg
skulle rejse i sommerferien og alle skulle på ferie. Det var rigtig
dejligt at se mine veninder, venner og familie og bare nyde det dejlige vejr og
min mors lækre mad.
Efter farewell party pakkede jeg min taske og tog til Slangerup,
hvor jeg skulle bruge en hel uge som medhjælper på en børneteaterlejr. Det var DATS som på niende år arrangerede lejeren, der er for børn i alderen 9-13 år.
Jeg var selv barn på lejeren, da jeg var 9-13 år og har altid vidst, at jeg ville tilbage
og være ”ung” når jeg fyldte 16 år. Det var en helt fantastisk og enormt givende
oplevelse. Jeg var en del af et fantastisk
team på 6 unge og vores 55 ”børn” var bare de bedste, sjoveste og sødeste
møgunger man kunne tænke sig. Jeg glæder mig allerede til næste år!
De 55 børn og os 6 unge |
Mit navneskilt på teaterlejren |
Solnedgang på læsø |
Mig og min far foran læsøfærgen |
Udover at flytte var jeg også lige et smut i Jylland. Min
mormor og morfar havde guldbryllup og det skulle selvfølgelig fejres. Det var
rigtig dejligt at se dem og min familie fra Fyn og Jylland. Jaer.. det var en
dejlig tur.
Fordi vi ikke vidste, hvornår jeg skulle rejse, så turde vi
ikke planlægge nogen ”rigtig” ferie, så vi har brugt de sidste 3 uger på at
indrette os og lære vores nye by at kende. Vi har simpelthen været turister i København. Vi har bl.a. været på Langelinie, set den
lille havfrue, set Christiansborg, været i tivoli, været i fælledparken, cyklet
rundt i byen og selvfølgelig shoppet. Udover det har jeg fået set nogle af mine
venner og veninder, hygget, spist alt for mange is og arbejdet ekstra for at
tjene penge til USA.
Min vindueskarm/billedhylde på mit nye værelse |
Tivoli |
Åhh! Det havde jeg næsten glemt! Jeg er kommet ind på mit
drømmegymnasium! Der har været lidt bøvl med kommunikationen, men jeg fik en
mail i går, om at jeg har fået en plads på Sankt Annæ gymnasium. Det er bare
mit drømmegymnasium, så det bliver bare fantastisk!
Ha’ en fortsat god sommer!
-
Astrid
Hey Astrid!
SvarSletJeg har også CETUSA som partnerorganisation, men anede ikke at de havde en hjemmeside, hvor vores profiler er på? Vil du ikke være sød at linke til det her i en kommentar? :)
Knus!
Hjemmesiden er for kommende værtsfamilier, så for at sin profil bliver man nødt til at oprette en falsk profil som værtsfamili(ups)... Her er linket https://www.cetusa.org/hf/available_high_school_exchange_students/
Slet