10 år senere

På det her tidspunkt for 10 år siden, var jeg godt i gang med sidste halvdel af mit udvekslingsophold i USA. 

Det er lidt cliché at skrive, men det føles på en måde som virkelig lang tid siden, og på den anden side kan jeg stadig huske det ret tydeligt. 

De sidste 10 år (eller bare de sidste 7, siden jeg sidst skrev herinde) er der sket mange ting. Både i mit liv, men især også med min værtsfamilie. Jeg tror, at hvis jeg fortalte Astrid for 10 år siden, hvad der er sket, ville hun ikke tro på det. 

Det gode er, at jeg faktisk her 10 år senere stadig har kontakt med familien Johnson. Ikke ugentlig, men et par gange om året. Jeg har primært kontakt med Bria, den ældste søster som jeg også delte værelse med, og en gang imellem har jeg også kontakt til Trina. 
Jeg har kun besøgt familien en enkelt gang siden de 7 uger jeg tilbragte med dem i sommeren 2017. Det var i 2019 til Brias bryllup med Aaron. Det faldt i efterårsferien, hvor jeg havde fri fra Uni, så det passede perfekt med, at jeg kunne tage derover og være med i festlighederne optil og efter brylluppet. 
Aaron er den næstyngste ud af 11, så der var virkelig mange mennesker med til brylluppet. Hans familie drikker heller ikke alkohol, så derfor blev der bl.a. ikke serveret alkohol den første halvdel af festen, ligesom Bria havde to polterabends - en med og en uden alkohol. 

Siden jeg besøgte dem i 2017, har Bria snakket om at hun ville komme på besøg i Danmark. Men først bryllup, så kom der Covid-19, så hus, så baby osv. Jeg tænkte, at det nok ikke kom til at ske. Men i november 2023 lykkedes det! Bria, Aaron og deres datter Elara Lou på halvandet var på besøg hos Mikkel & mig København. De var her kun en uge, i midten af november. Jeg havde advaret dem om, at det nok er det værste tidspunkt at besøge Danmark, men det var det eneste tidspunkt, hvor de begge kunne få fri. Vi havde en rigtig hyggelig uge, og det var rigtig dejligt at se både Bria og Aaron igen - og møde Elara! Desuden var det også rart at Bria mødte Mikkel, siden hun har hørt om ham fra starten - ja før vi overhovedet var kærester, dengang jeg var på udveksling. Vi fik vist dem must-see i København, vandret byen tynd, snakket ørene af hinanden og introduceret dem alle tre til dansk julefrokost-mad. 

Jeg drømme om at tage Mikkel med til USA og så kører op og besøge familien i Ishpeming. Jeg kunne godt tænke mig at vise Mikkel byen, selvom jeg ved at den nok ser lidt anderledes ud idag. 

Det vil nok også være mærkelig at tage tilbage af en anden grund. Jeg har ikke haft særlig meget kontakt med Sam de sidste par år, og det er der en særlig grund til. Sam sidder nemlig fængslet og afsoner en dom på ca. 20 år. Det har været et mærkelig forløb, lige fra han blev anholdt i januar 2020, til domsfældelsen i sommeren 2022 - og efter! Jeg blev spurgt, om jeg ville indsende et statement til retten - sådan en slags "karaktervidne", hvilket jeg gjorde og ellers så fulgte jeg bare med fra sidelinjen. Familien mener at Sam er uskyldig dømt, men har ikke råd til at anke dommen til næste instans - det er det amerikanske retssystem i en nøddeskal. Det er en meget mærkelig situation og gør helt sikkert også, at jeg ikke har lige så meget kontakt med familien. 

Puha... Ja, hvordan kommer man lige videre fra den? 

Anyway, jeg er stadig meget glad for, at jeg tog på udveksling. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte så meget. Både om mig selv, det amerikanske system, sproget osv. Jeg har siden da været mange gange i USA og i sommers havde jeg Mikkel med og viste ham USA (Florida). 
I dag bor jeg i København sammen med Mikkel og læser Jura på Universitet. Den havde Astrid 16-år nok ikke set komme! 

Sider du derude og drømmer om at komme på udveksling, så tøv ikke! Det er virkelig en helt ubeskrivelig oplevelse!

Astrid - nu 27 år!

Tilbage til Michigan

Den 12. juni 2017 var det 3 år siden jeg kom tilbage fra USA.
Det føles både som om det var igår at jeg kom hjem, men på den anden side føles det også uendeligheder langt væk. Det er jo sket sindsygt meget i de tre år - Jeg har gået i gymnasiet på Sankt Annæ og der igennem fået en masse oplevelser, både med klassen, men også med koret, hvor vi bl.a. har været på to turneer til henholdsvis USA/Canada og Australien. Og så har jeg selvfølgelig fået en masse fantastiske venner og veninder <3.

I forhold til min værtsfamilie i USA, så kom Sam (min værtsfar) herover og besøgte mig i vinterferien 2015. Det var en meget stor oplevelse, både at se ham igen, men også vise ham hvor jeg er vokset op, boede osv. samtidig med at han mødte mine venner, familie og kæreste.

Siden Sams besøg har jeg regelmæssigt haft kontakt med familien. Jeg har skypet/facetimet et par gange med Sam og Trina, men ellers har jeg snap-chattet/brugt messenger/facetime med Bria (den ældste søster) som jeg delte værelse med det sidste halve år.

Siden jeg kom hjem fra michigan har jeg været i USA af 3 omgange - en gang med turnéen og to gange i Florida for at besøge min mors kusine sammen med min mor og søster. Det har været ret mærkeligt at være så tæt på familien, men alligevel så langt fra.

I december 2016 havde jeg så fået sparet nok penge sammen og efter at have aftalt datoer med Sam og Trina købte jeg en billet til Chicago med afgang 5. Juli 2017. Hvilket er om 3 dage.
Jeg skal være hos dem indtil d. 10 august. Jeg glæder mig selvfølgelig meget, men jeg er også lidt nervøs for hvordan det vil blive at komme tilbage, for som sagt, så er det jo lang tid siden jeg sidst har set dem. Der er også sket store forandringer i deres familie. Bl.a. har de adopteret to tvillingepiger på 13 år.
Men alt i alt, så ved jeg at det nok skal gå og jeg glæder mig til at få en laaaaaaaang sommerferie oven på eksamens stress. Desuden glæder jeg mig HELT VILDT til at komme væk fra "storbyen" og ud i naturen, hvor man ikke bliver generet af metrobyggeri eller ambulancer døgnet rundt ;)

Sådan ser jeg ud idag - med en flot rød/hvid hue på

Kærlig Hilsen Astrid

Hvad er der sket siden sidst?

Ja, hvad skete der siden jeg stoppede med at skrive? 

For det første afsluttede jeg mit udvekslingsophold med intet mindre end en amerikanske Graduation + graduation fest. Lena, Abby og jeg holdte en fælles fest/reception i kirken og det var samtidig en god måde at få sagt farvel til alle mine venner. 

Jeg skulle desværre afsted lige efter graduation, fordi jeg skulle til Washington DC med Explorius. Selvom det var en fed måde at slutte mit ophold af på, var det også underligt. Jeg var i et limbo. Jeg havde lige forladt den familie jeg havde boet med i 10 måneder og lært at kende og holdt(holder) meget af. Samtidig glædede jeg mig til at se min danske familie, for dem havde jeg jo ikke set i 10 måneder. Så det var sådan en lidt underlig følelse. Men så var det godt at jeg ikke var alene. Jeg var sammen 60 udvekslingstudenter, hvorfra de fleste var danskere, så vi talte en masse sammen om hvad vi havde oplevet. 

d. 12 juni landede jeg med begge fødder på dansk jord efter 10 måneder på det amerikanske kontinent. I lufthavnen blev jeg hentet af mine forældre, søster og min veninde Natalie. 

Jeg kom hjem torsdag, og allerede om lørdagen fik jeg besøg af hele min familie og mine venner. 

Min søster og jeg holdte en "2x fødselsdag+ Velkommen hjem"- fest. Det var skønt at se alle igen, men bagefter var jeg også udmattet, både pga jetlag, men også fordi det var et enormt kulturchok at komme hjem. 

Når man rejser til et nyt land forventes det at man oplever kulturchok, men mange glemmer at når man rejser den anden vej, tilbage til det man kender, oplever man også et kulturchok som føles næsten mere underligt. Det var underligt at opleve den kultur som jeg var vokset op i, som fremmed. Og det mærkeligste var at andre ikke forstod det. Samtidig savner du din familie i USA og ja, nogen gange er det bare lidt underligt. 

Men efter et par uger gik det over og jeg kunne nyde den danske sommer og min laaaaange sommeferie i fuldedrag. 

Jeg tog bl.a. igen år på DATS teaterlejr som frivillig og jeg var også 2 uger i italien med min mor og søster. 

I august startede jeg på Sankt Annæ Gymnasium i 1.F. Det har været dejligt, men det er også travlt. 

Jeg elsker min undervisnings, mine klassekammerater og hele den stemning der er på gymnasiet. Jeg glæder mig virkelig til de næste 2 1/2 år. 

  

Jeg har stadig kontakt til min amerikanske værtsfamilie. Siden jeg kom hjem har jeg skypet med Bria ca. en gang om måneden og et par gange med resten af familien. Jeg sms'er ret tit med Bria, Sam og Trina (thank god for Imessage) og jeg har også sendt både pakker og breve til dem. 

Jeg er også igang med at planlægge at kommer derover til sommer og at de måske kommer og hører mig synge når jeg skal på turnee til Toronto til Oktober. 

Og her for 4 uger siden ringede Sam og spurgte om det ville være okay hvis han kom på besøg i vinterferien! 

Siden da har vi skypet sammen hver søndag og på torsdag kommer han og bor hos mig i København i 10 dage! 

Jeg skal nok skrive en lille opdatering om det på et tidspunkt, men hvis i vil følge med i hvad jeg ellers får tiden til at gå med, kan i holde øje med min  Instagram :) http://instagram.com/astridbreck

Tak fordi I ville følge mig gennem min rejse 

Kærlig hilsen Astrid 

Billeder

Fra marts til Maj

I slutningen af april skrev jeg det seneste indlæg på min blog. Det handlede om events som var sket mere end en måned før jeg skrev selve indlægget.

Og efter det indlæg blev der stille.

Det var virkelig ikke med vilje. Det var min intention fra begyndelsen at denne her blog skulle beskrive et udvekslings ophold fra den spæde begyndelse og helt til slutningen. Men sådan kom det desværre ikke til at gå.

Jeg kan berolige jer med, at jeg ikke stoppede bloggen, fordi jeg afbrød mit ophold.  Det var slet ikke fordi jeg havde det svært eller var ked af det. Jeg stoppede bloggen, fordi jeg simpelthen havde så travlt. Mellem tracktræning -og konkurrencer, to musicals, orkester -og korkoncerter, skole, familie og venner, fandt jeg ingen tid til at sidde ned og samle mine tanker og skrive dem ned. Det og at jeg var kommet så forfærdelig langt bagud, gjorde at jeg ikke fik skrevet de indlæg.

men når alt det så er sagt: hvad er det så sket siden midten af marts? Ja, det er vel nemmere at fortæller om hvad der ikke er sket! Men det vil nok føre til alt for meget gætteri, så jeg må vel hellere starte min fortælling.

Mit ”springbreak” i USA blev holdt hjemme. Jeg fik brugt tiden på at slappe af og være sammen med min familie. Både Sam og Trina var på arbejde i ferien, så vi børn var alene hjemme. Det var lidt underligt at have ”forårsferie” når der nu lå bunker og bjerge af sne udenfor.  Vores sne forsvandt ikke før begyndelsen af maj!

Al den sne betød desværre også at de fleste af vores track meets blev aflyst. Det er jo ikke lige til at hoppe, løbe og springe udenfor i 10-20cm sne, med is på jorden og temperaturer under -10 grader. Vi havde nogle få meets inden for, men det var  ikke mange.

I løbet af foråret deltog jeg også i to musicals – en på Negaunee high school og en på Ishpeming High school. Negaunee opførte ”How to succeed in busniess without really trying” og ishpeming opførte ” Guys and Dolls”.

Begge var supergode, men meget forskellige. Hvor ”guys and dolls” er en ældre musical, var den anden en nyere og mere moderne musical – altså i musikken. I negauneess musical spillede jeg i ”orkesteret” eller the Pit orkchestra som de kaldte det. Hvilken oplevelse! Vi var en lille gruppe, to violiner, en cellist, en basist, en trompetist, en trommeslager, en pianist og to saxofonister hvorfra den ene også spillede fløjte og picolo.

At øve til en musical er helt anderledes end at øve til fx en koncert. Her fik vi en kæmpe bog med 40 forskellige stykker musik. Det er ikke så lidt kan jeg sige! Men jeg siger ikke nej til en udfordring og hårdt arbejde, morgen prøver og aften prøver, fik vi det lært. Det var stressende, men også rigtig sjovt. Jeg ville ønske, jeg kunne være med næste år.

Jeg var også en del af Ishpemings Musical. Der spillede jeg ikke i orkester(der var ikke noget, vi havde en pianist og en basist), men var derimod på scenen. Jeg var en del af koret og også baggrundsperson. Det var skønt at spille teater igen, noget jeg desværre ikke har gjort i mange år. Jeg kunne virkelig mærke hvordan jeg har savnet det.

I de sidste 2 ½ uge inden premieren så min dag nogenlunde sådan her ud: op om morgenen, af sted til morgenprøve kl. 7 med ”west end comunity concert orhestra”, derefter skole til 14.50. track træning fra 15 til 16-17 alt efter hvilken dag. Hjem og spise aftensmad og derefter musical prøver fra 18-21.  Som i kan se havde jeg lille smule travlt. Det er også en af grundene til at jeg ikke fik skrevet så meget.

Begge musicals var en succes og det var en fantastisk oplevelse at være en del af dem begge.

Slutningen af april – begyndelsen af maj var jeg til to store fester. Kappa Beta Gamma(på NMU) formal med Bria og IHS Prom.

Brias formal på universitet var meget hyggelig rigtig sjov. Vi spiste dejlig middag og efter præmieuddeling til kappa-tøserne var der dans. Vi havde en dejlig aften og jeg syntes det var rigtig hyggeligt at møde nogen af Brias venner fra universitet.

Weekenden efter var det blevet tid til prom! Alle der kender mig, ved at jeg elsker kjoler, især rigtig fine kjoler. Og ens prom-kjole er jo noget helt specielt, især hvis du spørger de amerikanske piger. Mange af dem bruger flere hundrede dollars på de store festskrud som de aldrig nogensinde kommer til at bruge igen.

Jeg selv brugte mange timer på at finde min kjole og ikke mindst beslutte hvilken af de mange smukke kjoler jeg gerne ville have på.  Efter  have kigget i kjolebutikker og på nettet, besluttede jeg mig for en rød chiffon kjole, specialfremstillet efter mål – i Thailand!

Den kom med posten et par uger inde prom og nej hvor var den flot.

Om morgen på selve dagen stod jeg op, og fik sat mit hår og lagt makeup fra morgenstunden. Efter officielle billeder på skolen var det tid til flere billeder med Bria(min gallapartner). Prom er handler 40% om tøj og makeup, 10% om fest og 50% om billeder!

Sent på eftermiddagen var det blevet tid til grandmarch hvor alle parrene bliver vist frem for et fyldt auditorium.  Derefter tog vi ud og spise inden selve festen gik i gang. Det var faktisk rigtig sjovt. Vi dansede hele natten, tog billeder og havde det skide skægt.

Jeg tror, at jeg vil stoppe det her indlæg nu. Men bare rolig – jeg skal nok fortsætte fortællingen og give jer slutningen. Men der er bare sket så meget at det bliver lidt for meget hvis jeg skal skrive det på en gang. Så for nu- på gensyn!

Uge 30: Atletiktræning, Biograftur og Bålaften

Ugen før en ferie føles altid både lang og kort. Weekenden og den tiltrængte ferie syntes oceaner væk, men alligevel er det som om at det er nemmere at komme igennem ugen, når man kan se lyset for enden af tunnelen. Det er ikke fordi at jeg ikke kan li’ at gå i skole, men ferie siger man jo aldrig nej til.  Men før ”spring break” kunne blive en realitet, skulle jeg liiiiige igennem en skole uge.

Næsten hver eneste dag har jeg været til morgenprøve med orkesteret, det begynder at lyde rigtig godt også selvom noget (det meste) af musikken er noget tricky.

Track & field er også startet. Track & field er det samme som det vi kalder atletik i Danmark. Teamet er meget større end nogle af de andre sportsteam jeg har været en del af. På cross-country teamet var vi ca. 25, det samme med svømning – og vi var endda to skoler! De to track-teams (piger og drenge) har sammen lagt 65 medlemmer. 31 drenge og 34 piger! Vi har 6 coaches, men mr. Syrjala er vores headcoach.  Jeg skal løbe 800m løb, så hver anden dag træner jeg med langdistance og hver anden dag med sprinterne. Løb og løbetræning er meget anderledes end svømning, så det skal jeg lige vænne mig til. Lige meget hvad, så er det i hvert fald dejligt at dyrke sport igen.

Fordi det var en uge før en ferie, betød det selvfølgelig at vi skulle testes. Igen. Vi bliver hele tiden testet. I starten var det virkelig underligt at alt hvad du laver i og uden for klassen er en del af din karakter, men nu har jeg vænnet mig til det. Normalt ligge prøverne på forskellige dage, men når det er lige op til en ferie kan man nærmest ikke undgå at have mindst en test om dagen.  Men det er virkelig ikke særlig slemt, 90% af de test jeg tager er multiple-choice og 10% er fill-in-the-blank eller short answer. Så det er virkelig nemt.

Jeg var også i biografen i denne her uge. To gange! Det er meget billigere at gå i biografen herovre under halvpris af hvad det koster i danmark. Mig og Lena tog ind for at se ”divergent” (den nyeste tøse-science-fiction-film-serie). Jeg troede faktisk at jeg havde læst bogen da jeg boede i danmark, så jeg havde en klar ide om hvad jeg gik ind til. Men i løbet af de første par minutter gik det op for mig at det var en helt anden bogserie filmen var baseret på. Men det var faktisk meget godt, for så blev jeg jo overrasket! Filmen var rigtig god, og vi var helt oppe og køre, så vi aftalte at ”den måtte vi simpelthen se igen dagen efter”.  Så det var lige hvad vi gjorde!

Om fredagen havde vi fri fra skole på grund af sne –igen. Jeg har droppet med at holde styr på hvor mange snedage vi har haft. Om aftenen kørte vi ud til sams søster og havde en hygge/bål aften. Jeg er nået til det punkt, at jeg slet ikke kan forestille mig at have en bålaften uden sne – måske er jeg alligevel en smule yooper?

Nu må i ha’ det godt til vi ses igen J

Der bliver grillet vildtkød som en lille bålsnack

Vores lille bål-pit (10 fod i diameter)

Husk på det her er nogle uger siden - Nu er al sneen næsten væk!

Uge 29: St. patricks dag og ellers ingenting :-)

Den niogtyveende uge af mit udvekslingsophold har været en stille og rolig en. Jeg har øvet næsten hver morgen med pit-orkesteret og vi fik også taget vores ”årgang 2014” billede. Ud over det var det St. Patricks dag, som vi selvfølgelig fejrede. Vi fik ”cornbeef”, kål og havde inviteret familie og venner over til at spise sammen med os.  Og det var faktisk hvad der skete i den ugeJ så her får i nogle billeder:

St. Patricks dag

obligatorisk sne billede

Bria satte mit hår 

Astrid